Logo


Har du råd til dine drømme?

Ældre par på en motorcykel - nyder livet og pensionen

Hvad skal erstatte din lønindkomst?

Mange vil gerne et smut til udlandet en gang imellem – måske gælder det også dig? Når du forlader arbejdsmarkedet, skal din lønindkomst erstattes af noget andet, hvis du gerne vil have råd til at opretholde din levestandard – og især også hvis du gerne vil have råd til fx. udlandsrejser eller andre oplevelser.

Start i god tid

Det er vigtigt, at du får startet op i god tid med at betale til din pensionsopsparing. Hvis du begynder for sent, risikerer du, at du ikke har sparet nok op til at leve det liv, du ønsker, når du går på pension.

Vær opmærksom på at lave renter kan betyde, at din pensionsopsparing ikke vokser, som du måske oprindeligt havde planlagt. Overvej at indbetale ekstra på din pensionsopsparing for at nå til det mål, du ønsker.

Lad os hjælpe dig

Måske er du allerede i dag godt i gang med at spare op til din pension – men har du styr på, om du mangler de sidste brikker til at få puslespillet til at gå op?

Tag en snak med din rådgiver, om hvordan dine pensionsforhold er i dag – og om det kan give mening at indbetale noget ekstra. Hvis du fortsat har til gode at få startet en pensionsordning, så vil vi gerne hjælpe dig i gang - jo før du kommer i gang, jo mere kan du nå at spare op..

Pension er ikke ”bare” en opsparing

En pensionsordning består af en opsparing og en personforsikring. Opsparingen skal du leve af, når du går på pension. Personforsikringen sikrer dig en god økonomi ved sygdom - og sikrer din familie, hvis du dør.

Er det tid til en snak om pension?

Hvad drømmer du egentligt om? Har du tanker om at forlade arbejdsmarkedet tidligt, eller har du brug for at få optimeret din opsparing, så du er sikker – hele livet? Lad os tage snakken sammen.  

Udfyld formularen og bliv kontaktet for en snak om pension.

 

Hør om Pension hos Djurslands Bank

Overblik over et kompliceret emne

Få en forståelse for, hvordan din pensionsordning er sammensat. Det giver dig mulighed for selv at tage stilling.

Hvad består en pensionsordning af?

En pensionsordning består af en opsparing og personforsikringer. Opsparingen skal du leve af, når du går på pension. Personforsikringerne sikrer dig en god økonomi ved sygdom, og de sikrer din familie, hvis du dør.

Hvad skal du se efter i din pensionsordning?

Levestandard: Hvor mange penge skal der være, når du engang ikke ønsker at arbejde længere?
Forsikringer: Hvordan er du dækket, hvis du bliver syg, og hvad sker der med din opsparing, hvis du dør?
Investering: Hvordan er din risikovillighed? Foretrækker du sikre investeringer, hvor afkastet typisk er lavt, eller tør du satse på store afkast, hvor der i perioder kan være risiko for tab?

PensionsInfo

Har du overblik over dine pensionsordninger? Hvis ikke, så log dig på pensionsinfo.dk og se pensioner og forsikringer.

Her finder du en samlet oversigt over alle dine pensionsforhold. Oversigten giver dig et rigtigt godt udgangspunkt for at se, om dine ønsker og behov er opfyldt.
Og jo bedre overblik du har over dine pensionsordninger, jo bedre muligheder har du for at tilpasse din pension til dine økonomiske behov, når du ønsker at forlade arbejdsmarkedet.

Økonomisk tryghed - her og nu og i fremtiden

Pension handler dybest set om økonomisk tryghed, og det er en rigtig god idé at drøfte emnet med din rådgiver i banken, som jo allerede har et godt kendskab til dig og din økonomi.

Tag banken med på råd

Fordi vi kender dig og din økonomi, kan vi hjælpe dig med at sammensætte din ordning, så den passer til dine behov, både mens du arbejder, hvis du bliver syg, og når du forlader arbejdsmarkedet.

Saml din pension et sted

Har du haft flere forskellige arbejdspladser, så har du måske pensionsordninger i flere pensionsselskaber.

Ofte vil det hjælpe dig at samle dine ordninger ét sted. Dermed sparer du omkostninger og får et bedre overblik.

Hvad nu, hvis det uventede sker?

Livet er - på godt og ondt - uforudsigeligt. Med en god pensionsordning er du og din familie sikret økonomisk, hvis du eller din bedre halvdel bliver ramt af sygdom eller død.

Ønsker du at øge din opsparing?

Der skal være økonomisk spillerum i det daglige, og mange kunne tænke sig at spare mere op til pension, end de gør nu. Din personlige rådgiver kan give dig konkrete råd om, hvordan din økonomi kan hænge sammen, så der både er til bolig, bil, ferie... og pension. For eksempel kan det være, at du betaler afdrag på dit realkreditlån? I så fald anbefaler vi, at du i stedet indbetaler til pension. Det giver en langt bedre forrentning.

Få flere gode råd i banken