Noget af det, du skal være opmærksom på...
...SKAT, jura og offentlige ydelser
Hvad sker der med din pensionsformue, hvis du dør?
Begunstigelse er en erklæring til din bank eller forsikringsselskab om, hvem dine pensionsordninger og forsikringer skal udbetales til, hvis du dør.
Deler I pensionsopsparingen, hvis I bliver skilt?
Det er vigtigt at have styr på sine pensionsforhold, da ratepension, kapitalpension og aldersopsparing ikke skal deles ved en evt. skilsmisse.
Hvad siger SKAT?
Når du indbetaler til en pensionsordning, vil du i de fleste tilfælde få skattefradrag for dine indbetalinger.
Hvad med pension og offentlige ydelser?
Via det offentlige er der mulighed for forskellige ydelser ved sygdom og pension.
Hvem skal have din pensionsformue, når du dør?
At begunstige betyder, at du vælger, hvem der skal have udbetalingen fra din pensionsordning ved din død. Udgangspunktet er, at det er nærmeste pårørende der får pengene, men med en begunstigelse kan du selv vælge, hvem der skal modtage pengene.
Begunstigelse er en erklæring til din bank eller forsikringsselskab om, hvem dine pensionsordninger og forsikringer skal udbetales til, hvis du dør. Begunstigelsen betyder, at pensionsordningen eller forsikringen udbetales til den person, du indsætter som begunstiget, uden om det øvrige bo. Der skal betales skat og afgifter. Når udbetalingen sker til andre end en ægtefælle, skal der også betales boafgift til staten, inden restbeløbet udbetales.
På alle fradragsberettigede pensions- og forsikringsordninger er det en begrænset personkreds, du kan indsætte som begunstigede, f.eks. ægtefælle, samlever eller børn. På forsikringer, hvor du ikke har fradrag for indbetalingerne, kan du indsætte, hvem du måtte ønske, for eksempel samarbejdspartnere eller foreninger. For at sikre at det er de rigtige personer, der er indsat som begunstiget på dine pensions- og forsikringsordninger, er det vigtigt, at du med jævne mellemrum går dine ordninger igennem.
Letsikring (død)
Har du en Letsikring (død) og ønsker du at ændre begunstiget, kan du nemt selv ændre dette på letpension.dk eller i mobilbanken.
Nærmeste pårørende
De fleste pensions- og forsikringsordninger er oprettet med begunstigelsen ”nærmeste pårørende”. Nærmeste pårørende er et begreb, som omfatter en persongruppe i en helt bestemt rækkefølge. Der er pr. 1. januar 2008 sket en ændring i denne persongruppe, hvorfor det er vigtigt at kende fortolkningen før og efter 1. januar 2008.
Fortolkning før 1. januar 2008
Indestående udbetales til ægtefælle. Efterlades ingen ægtefælle, udbetales der til livsarvinger (dvs. børn, børnebørn osv.).
Efterlades hverken ægtefælle eller livsarvinger udbetales til arvinger i henhold til testamente. Hvis der ikke findes testamente, så i henhold til arvelovens regler.
Fortolkning efter 1. januar 2008
Indestående udbetales til ægtefælle. Efterlades ingen ægtefælle udbetales til samlever. Efterlades hverken ægtefælle eller samlever udbetales til livsarvinger (dvs. børn, børnebørn osv.).
Efterlades hverken ægtefælle, samlever eller livsarvinger, udbetales der til arvinger i henhold til testamente. Hvis der ikke findes testamente, så i henhold til arvelovens regler.
Testamente
Hvad er et testamente og hvorfor er det en god ide, at oprette et?
Med et testamente bestemmer du selv
Måske tror du, at et testamente kun skal oprettes, hvis du har mange penge eller et kompliceret familieforhold. Men du skal oprette et testamente, hvis du gerne selv vil bestemme, hvem der skal have dine penge og ejendele efter du er død.
Hvis du ikke har oprettet et testamente, så fordeles dine penge og ejendele efter arvelovens regler.
Særeje
Det er også i et testamente, du kan bestemme, om en arv skal være særeje, for den som modtager arven.
Læs mere på aeldresagen.dk om at sikre dine børn særeje via et testamente.
Ønsker du at oprette et testamente, vil vi anbefale, at du tager kontakt til en advokat.
Deler I pensionsopsparingen, hvis I bliver skilt?
Hvordan skal I forholde jer?
Det er vigtigt at have styr på sine pensionsforhold, da ratepension, kapitalpension og aldersopsparing ikke skal deles ved en evt. skilsmisse. Som udgangspunkt følger pensionsopsparingen nemlig den af ægtefællerne, som har oprettet kontoen, medmindre den anden ægtefælle stilles urimeligt.
- Rimelige pensionsordninger
En pensionsordning, der svarer til den størrelse, der kan forventes i forhold til job, løn og indbetalingsmønsteret. Det er altså rimeligt, at den lavtlønnede har en væsentlig mindre opsparing end den højtlønnede. - Urimelige pensionsordninger
En pensionsordning, hvor der for eksempel er indbetalt ekstra store beløb ved siden af den almindelige indbetaling i et ansættelsesforhold.
Den svagest stillede ægtefælle skal derfor sikre sig ved selv at oprette en pension, der kan udjævne forskellen. Denne pension vil ikke blive betragtet som en urimelig pension og skal derfor ikke deles.
Kvinder og pension
Det har især konsekvenser for kvinder, at ratepension, kapitalpension og aldersopsparing ikke skal deles, da kvinder typisk indbetaler mindre til pension, end mænd gør. Det kan skyldes, at kvinden i en periode har været hjemmegående, har arbejdet på deltid eller har haft en løn, der har været mindre end mandens. Det er derfor ekstra vigtigt, at kvinder er opmærksomme på deres pensionsforhold.
Mulighed for at sikre en deling
Er ægtefællerne enige om, at pensionsordninger altid skal deles, så der ikke opstår
ulighed ved skilsmisse, er det muligt at oprette en ægtepagt. I ægtepagten kan aftales, at navngivne ratepensioner, kapitalpensioner og aldersopsparinger skal deles helt eller delvis. For at sikre at også ordninger, der oprettes senere, bliver omfattet af ægtepagten, kan det aftales, at alle ratepensioner, kapitalpensioner og aldersopsparinger deles.
Husk, ægtepagten skal laves, mens I stadig er enige.
Mulighed for kompensation
I tilfælde hvor en af ægtefællerne bliver meget dårligt stillet, er der i loven mulighed for at opnå en kompensation ved skilsmisse. Der findes to forskellige muligheder:
- Rimelighedskompensation kan tilkendes, hvis ægteskabet har varet i mere end 15 år, og hvis der er meget stor forskel på, hvad den ene har opsparet i forhold til den anden.
- Fælleskompensation kan gives i de tilfælde, hvor den ene af parterne for eksempel har været helt eller delvis hjemmegående af hensyn til familien.
Kompensationsmuligheden må dog ikke blive en sovepude, da den ikke opnås automatisk ved skilsmisse. Det skal enten aftales i skilsmissesituationen, at der gives kompensation, eller rettigheden opnås ved en retssag.
Rådgivning
Ønsker du at få yderligere rådgivning om ægtepagt, eller ønsker du at oprette én, vil vi råde dig til at tage kontakt til en advokat. Har du behov for pensionsrådgivning, eller har du tvivlsspørgsmål, kan du altid kontakte din rådgiver i banken.
Pension og skattefradrag
Når du indbetaler til en pensionsordning, vil du i de fleste tilfælde få skattefradrag for dine indbetalinger.
Når du indbetaler via din arbejdsgiver
Indbetaler du til pension via din arbejdsgiver, vil dit bidrag blive fratrukket, før der beregnes skat. Du får således nedsat din skattebetaling.
Når du indbetaler privat
Indbetaler du privat, får du fradrag på din årsopgørelse. Når du opretter ordningen, kan du tilrette din forskudsregistrering hos SKAT, og du vil få skattefradraget løbende de sidste måneder af kalenderåret. Tilretter du ikke din forskudsregistrering, får du fradraget på din årsopgørelse. Banken indberetter din indbetaling til SKAT.
Indbetaler du til livrente eller ratepension?
Du kan få fradrag for indbetalinger til livrente og ratepension. Når du har haft fradrag for indbetalingerne, skal du betale skat, når ordningerne skal udbetales.
Indbetaler du til aldersopsparing?
En aldersopsparing giver ikke fradrag på årsopgørelsen. Til gengæld skal du heller ikke betale afgift, når du ønsker indestående udbetalt.
Vær opmærksom på...
Tjener du op til 496.471 kr. (2026), kan du med fordel indbetale på en aldersopsparing. Da der ikke er fradrag for indbetalingen, påvirker indbetalingen ikke beskæftigelsesfradraget. Det gør indbetaling til livrente og ratepension.
Tjener du mellem 496.471 kr. og 641.200 kr. (2026), og vil du få udbetalt dine pensioner under topskattegrænsen, er der ingen skattemæssige argumenter for at vælge den ene frem for den anden.
Du vil få fradrag i bundskatten og få udbetalt dine pensioner i bundskatten.
Er du tæt ved pensionsalderen, og har ikke brug for en livsvarig pension, skal du overveje aldersopsparing, fordi indestående på en aldersopsparing ikke påvirker udbetalingen af folkepension.
Tjener du mellem 641.200 kr. og 777.900 kr (2026), betaler du mellemskat (7,5%).
Tjener du mellem 777.900 kr. og 2.592.700 kr. (2026), betaler du topskat (yderligere 7,5%)
Tjener du mere end 2.592.700 (2026), betaler du top-topskat (yderligere 5%).
I forhold til mellemskat, topskat og top-topskat opnår du fradrag for dine pensionsindbetalinger, og din gevinst kan være, at du flytter dig til en lavere beskattet kategori, når du skal have pengene udbetalt.
Ekstra pensionsfradrag
Du får automatisk et ekstra fradrag, når du indbetaler til fradragsberettigede pensionsordninger. Fradraget beregnes som en procentdel af dine indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026. Procentdelen afhænger af, hvor mange år du har til folkepensionsalderen. I beregningen fratrækkes summen af visse af indkomstårets skattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger.
Du får også det ekstra fradrag for indbetalinger, som din arbejdsgiver laver for dig (arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger).
Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.
15 år eller mindre
Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, får du ekstra fradrag på 32 % af indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026. Det vil sige, at dit fradrag højst kan være 87.800 kr. x 0,32 = 28.096 kr. i 2026.
Mere end 15 år
Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, får du ekstra fradrag på 12 % af indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026. Det vil sige, at dit fradrag højst kan være 87.800 kr. x 0,12 = 10.536 kr. i 2026.
Pension og offentlige ydelser
Via det offentlige er der mulighed for forskellige ydelser ved sygdom og pension.
I 2014 trådte en ny lov i kraft, hvis formål er at færrest mulige skal på førtidspension. Især unge skal ikke længere kunne tilkendes førtidspension, men skal i stedet hjælpes med en helhedsorienteret indsat i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb.
Når du ønsker at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, så kan du eventuelt få efterløn. For at få efterløn skal du være tilmeldt efterlønsordningen.
Tidlig pension
Har du mange år på arbejdsmarkedet bag dig, kan du have ret til tidlig pension, hvis du opfylder en række betingelser.
Læs mere om ordningen Tidlig pension på borger.dk.
Folkepension
Hvornår du kan få folkepension afhænger af dit fødselsår.
Du kan læse mere om offentlige yderser og regler for udbetaling på borger.dk.
Arbejde og folkepension
Folkepensionen nærmer sig, men måske tænker du, at du slet ikke er klar til at forlade arbejdsmarkedet.
Hvis det er tilfældet kan du enten vælge at udskyde folkepensionen eller at få folkepension samtidig med at du arbejder.
Nye regler betyder nemlig, at du godt kan arbejde og få udbetalt folkepension samtidig – og dette helt uden, at du bliver modregnet i din folkepension.
Er du i tvivl om, hvad der er den rigtige løsning, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Sammen kan I kigge på, hvad det reelt kan betyde for dig at starte udbetaling af folkepension samtidig med, at du arbejder.