Daglig økonomi
Det er vigtigt, at der er styr på den daglige økonomi. Det er trods alt den, vi oftest beskæftiger os med.
Vi hjælper dig gerne
Den daglige økonomi skal helst bare køre, uden du behøver at bruge mange kræfter på den. Tal med os om boliglån, billån, pension, investering og forsikring.
Det kan være noget af et job at bevare det forkromede overblik, men vi hjælper gerne. Vi opretter de konti, du skal bruge. Hvis du ønsker det, hjælper vi også med at udarbejde et budget.
Lav et budget
Til dit eget brug kan du bruge et budgetskema, som du finder ved at trykke på linket. Gem det på din egen PC. Udfyld dine oplysninger i fanen "likviditetsflow", som herefter bliver trukket over i "budgetskema", så du får et overblik over dit budget. Du kan også finde et budgetskema i din netbank, som du kan udfylde og derefter dele med din rådgiver.
Hvis du er i tvivl om noget, så spørg din rådgiver, som kan hjælpe dig.
Når de faste overførsler og betalinger ikke fylder i hverdagen, kan du få tid til noget, der er meget sjovere end at betale regninger.
Du kan rigtig meget selv
Rigtig mange ting i den daglige økonomi kan du klare digitalt. Også her tilbyder vi de bedste løsninger. Hele selvbetjeningsområdet er i rivende udvikling og specielt med vores net- og mobilbank har du mange mulighed for selv at klare den daglige økonomi.
De nyeste hæveautomater giver dig mulighed for både ind- og udbetalinger, og i flere af bankens automater kan du hæve EUR.
Fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.
Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Du er selv fuldmagtsgiver.
Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket mv.
Du kan læse mere om fremtidsfuldmagt på borger.dk.
Årsopgørelse fra SKAT
Sådan kan du indsende din årsopgørelse til os:
- Du kan give tilladelse til, at SKAT sender din seneste årsopgørelse til os via net- eller mobilbank.
Log på din net- eller mobilbank. Vælg "Menu" i nederste højre hjørne og derefter menupunktet "Profil". Klik herefter på "Send skatteoplysninger".
Hvorfor skal vi have din årsopgørelse?
- Vi anvender oplysningerne fra årsopgørelsen til at opfylde myndighedskrav om, at vi løbende skal kunne dokumentere vores indsigt i dine indkomst- og formueforhold.
- Det er vigtigt for os at nævne, at myndighedernes krav omfatter alle kunder, der har lån eller foretager investeringer gennem banken, uafhængigt af den enkelte kundes økonomi.
- Ud over at opfylde myndighedernes krav, anvender vi også årsopgørelsen som grundlag for vores individuelle rådgivning af dig.
Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte din rådgiver eller ringe til 8630 3055.
Vi takker for din ulejlighed.
Betalingskort i Djurslands Bank
Vi tilbyder betalingskort, der passer til dig og dine behov.
Handler du meget på internettet? Har du bare brug for et kort til at betale i butikkerne med? Eller har du brug for at kunne hæve og købe for store beløb? Måske rejser du meget og har brug for at have en god rejseforsikring tilknyttet dit kort? Læs mere om betalingskort i Djurslands Bank.
Din lønkonto er typisk din daglige konto med tilknyttet betalingskort.
Du kan bruge kontoen til NemKonto, betalinger, overførsler, MobilePay, netbank, afkast-konto til depot.
Du kan aftale med banken, at du har en trækningsret på kontoen.
Med en budgetkonto kan du holde de faste udgifter adskilt fra din daglige økonomi.
Det giver de fleste et bedre overblik over hvor meget der rent faktisk er til privatforbrug hver måned. Du kan via netbank udarbejde er budget, så du kan følge med i hvad de faktiske udgifter betyder for det samlede budget. Du kan også få bankens hjælp til udarbejdelse mod et gebyr. Du kan tilmelde stort set alle faste betalinger til dit budget – det er nemt og sikrer at du overholder betalingsfrister.
Som aktionær i Djurslands Bank har du mulighed for at få en Aktionæropsparing.
Vi tilbyder bankens aktionærer en opsparingskonto med en attraktiv rente afhængig af, hvor mange penge man har på kontoen.
Læs mere her.
Hvis du har behov for at spare op, kan vi tilbyde dig forskellige former for opsparingskonti.
Hvis du har et formål med at spare op, kan vi for eksempel tilbyde dig en boligopsparing. Har du en stor pose penge til opsparing, kan vi rådgive dig om investering, da det ofte vil være mere rentabelt for dig.