Logo

Undgå svindel

Det er desværre ikke et særsyn, at svindlere på forskellig vis forsøger at franarre folk deres MitID eller at få adgang til deres kontooplysninger. Se her hvordan du undgår svindel og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

Phishing svindel

Phishing er en af de mest udbredte former for svindel. Svindleren er typisk ude efter at franarre dig dine personlige oplysninger, som f.eks.oplysninger om dit MitID, dine konti eller dit betalingskort.

Svindleren vil typisk kontakte dig via telefon, e-mail eller sms og udgive sig for at være fra banken, Nets, skat eller en anden offentlig myndighed.

Svindleren ringer fra bankens nummer

Vi ser jævnligt nye måder, hvor svindlere forsøger at franarre dig dine personlige oplysninger og derved dine penge. Senest har vi oplevet at svindlere ringer op, så det ser ud som om, der bliver ringet fra bankens nummer. Svidleren kan f.eks. sige, at han har brug for dit MitID for at lave en pengeoverførsel eller for at stoppe svindel med din konto.

Er du det mindste i tvivl, så sig til personen, at du vil ringe tilbage til banken. Vi kan kun gentage, at banken aldrig vil bede om kundernes personlige koder eller MitID oplysninger via telefon, mail eller sms.

Fuphjemmesider

Svindlerne har for alvor fået øjnene op for falske hjemmesider som en måde at bedrage forbrugerne på. Antallet af fuphjemmesider som til forveksling ligner rigtige hjemmesider har været kraftigt stigende de seneste år.
På onlinetjenesten tjekpånettet.dk kan du tjekke, om en hjemmeside er troværdig. Tjenesten fungerer ved, at slå en indtastede adresse op i en række registre, som tjekker for malware, phishing eller svindel.

Muldyr

Det sker ofte, at kriminelle snyder, lokker eller tvinger specielt unge mennesker, til at hvidvaske penge fra kriminelle aktiviteter. Og det gør dem til såkaldte ’muldyr’, som er en kriminel og strafbar handling.

Læs mere om hvordan du undgår at blive medskyldig i svindel.

3 Gode råd:

  • Udlever aldrig CPR-nummer, kortnummer eller koder til netbank, mobilbank og MitID. Du må aldrig udlevere personlige SMS-koder til andre.
  • Godkend aldrig noget med MitID, som du ikke kender til. Det kan ikke trækkes tilbage, og vores mulighed for at hjælpe er begrænset.
  • Er du i tvivl – så læg røret på eller slet besked/mail.

Du kan evt. læse mere om, hvordan du undgår svindel på sikkerdigital.dk.

Finans Danmark har lavet en folder med gode råd til, hvordan du undgår svindel og hvad du skal gøre, hvis uheldet alligevel er ude.

Læs Finans Danmarks folder Stop bankrøveriet i din egen stue.

Hotline om identitetstyveri

Er dine personlige oplysninger blevet stjålet og/eller misbrugt, er der tale om identitetstyveri.

Skulle uheldet været ude, kan du få råd og vejledning på Digitaliseringsstyrelsens hotline.

Læs mere


Og husk... banker og offentlige myndigheder vil ikke uopfordret bede om dine personlige oplysninger over mail, SMS eller telefonopkald.

Se filmen, der er en del af Finans Danmarks kampagne om identitetstyveri, og husk Bodils råd næste gang, du er i tvivl, om en SMS, mail eller opkald er falsk.


Har du været udsat for svindel?

Det skal du gøre, hvis skaden er sket og en svindler har fået adgang til dine kontooplysninger eller dit MitID.

Reager med det samme

Det er vigtigt, at du reagerer med det samme, hvis du er blevet udsat for svindel eller hvis du har mistanke om det.

Personlige oplysninger

Hvis du kommet til at give dine personlige oplysninger til en uvedkommende, som derved har fået adgang til dine konto- eller kortoplysninger, skal du kontakte  din rådgiver i banken med det samme. Din rådgiver kan herefter hjælpe dig med at stoppet misbruget.

Misbrug i net- eller mobilbank

Får du mistanke om, at der er sket misbrug af din net- eller mobilbank, skal du kontakte din rådgiver i banken med det samme.

Er dit betalingskort blevet misbrugt

Hvis du oplever, at dit kort er blevet misbrugt, eller hvis du har mistanke om misbrug, skal du få kortet spærret med det samme. Du kan spærre dit kort i både net- og mobilbank. Læs mere om hvordan du spærrer dit kort.

Hvis der er hævet beløb på din konto med dit kort, som du ikke kan genkende eller acceptere, kan du gøre indsigelse, og banken kan muligvis hjælpe dig med at få pengene tilbage. Læs mere om indsigelse.

Misbrug af MitID

Hverken offentlige myndigheder, banken eller andre private virksomheder vil nogensinde bede dig om dine MitID oplysninger. Hverken over telefonen, sms eller e-mail.

Hvis uvedkommende har fået adgang til koden til dit MitID skal du reagere med det samme.

Kontakt MitID support på 3398 0010.

Pas godt på dit MitID

Læs mere om hvordan du passer på dit MitID

Mistanke om identitetstyveri?

Hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er 

Ring 3398 0098

Digitaliseringsstyrelsens hotline står klar til at hjælpe døgnet rundt.

Læs mere på sikkerdigital.dk

Er du blevet hacket?

Få hjælp hos Digitaliseringsstyrelsens cyberhotline hvis uheldet er ude og du er blevet hacket eller hvis du har brug for råd og vejledning til beskyttelse mod it-kriminalitet.

Ring 3337 0037

Digitaliseringsstyrelsens cyberhotline for digital sikkerhed står klar til at hjælpe alle hverdage 08-20 og i weekenden og helligdage 10-16.

Læs mere på sikkerdigital.dk.