Danskerne handler for alvor i løbet af Black November og Black Friday, og omsætningen stiger år for år. Det ved hackere og svindlere, og derfor er de gode tilbud også et højrisikoområde for svindel, når du handler online til Black Friday, Black Week eller Black November. Hvad skal du holde øje med? Og hvad skal du gøre, hvis du bliver snydt?
Det er ikke kun forbrugerne og detailhandelen, der har en fest til Black november. Hackere, svindlere og cyberkriminelle har opdaget, at betalingskortet sidder ekstra løst i lommerne hos danskerne. Så det er måske ikke kun omsætningen, men også svindlen, der vil nå nye højder.
Hvad skal du være opmærksom på, som forbruger, før du klikker 'bestil'? Og hvordan skal du forholde dig, hvis du har mistanke om snyd? Det kommer an på, hvad der er tale om: Har du fået franarret dine betalingsoplysninger, eller har du bestilt en vare, som du ikke modtager, eller som måske er defekt?
En specifik type af svindel går ud på at franarre dig betalingsoplysninger fra din bankkonto eller dit betalingskort. Det kan være falske e-mails eller falske hjemmesider, hvor du skal klikke og afgive dine data, som så bliver opsnappet og misbrugt – det kaldes også for 'phishing'.
Op til og under Black November kan cyberkriminelle oprette falske webbutikker eller udsende falske mails forklædt som gode tilbud. Hvis de tilbud er for gode til at være sande, er det en god idé at holde fingrene væk. Vær kritisk! Tjek sproget i mailen, gå webbutikken efter i sømmene og kontakt din rådgiver her i banken ved mistanke om svindel, så betalingen kan standses.
Når det gælder snyd med betalingsoplysninger, er du bedst stillet, hvis du betaler med Visa delen af Visa/Dankort, Mastercard eller Mobilepay. Med betaling via disse har du bedre mulighed for at gøre indsigelse til banken.
En anden type af svindel er mere kompleks, for her er der konkrete varer involveret. Du bestiller en vare i god tro, og så er der flere scenarier: Du får måske aldrig din vare, din vare bliver urimeligt forsinket, eller også modtager du en defekt eller helt forkert vare. Her kan der både være tale om svindel og om butikker med tvivlsom service.
Her er hovedreglen, at du skal kontakte webbutikken som det første. Modtager du ikke din vare, eller modtager du en forkert vare, så er du selv forpligtet til at tage sagen op med dem, der har udbudt den. Der kan jo være tale om en mindre butik, som er lagt ned på grund af travlhed eller sygdom.
Hvis du har mistanke om svindel efter at have forsøgt at kontakte webbutikken, skal du tage fat i din rådgiver i banken, som kan hjælpe dig med at forfølge sagen.
Grundreglen for tilbudsfesten er at tage de kritiske briller på og ikke lade begejstringen løbe af med dig. Hold øje med om hjemmesiden er e-mærket – det er en nonprofit-organisation stiftet af en række store organisationer for at styrke sikkerheden i e-handlen.
Du kan også slå butikken om på tjekpånettet.dk, hvor butikkens troværdighed kontrolleres. Tjenesten fungerer ved, at slå den indtastede adresse op i en række registre, som tjekker for malware, phishing eller svindel.
Det kommer an på hvilken af de førnævnte typer snyd, der er tale om. Har du afgivet dine betalingsoplysninger efter at have modtaget tvivlsomme mails eller lignende, skal du snarest muligt kontakte din rådgiver i banken, så du kan få stoppet brugen af dine kort og konti.
Har du bestilt varer, men ikke modtaget dem, skal du som nævnt kontakte webbutikken som det første. Kan du ikke komme igennem, og har du mistanke om svindel, skal du have fat i Djurslands Bank, som kan forfølge sagen.
Har du bestilt varer, men modtaget forkerte eller defekte varer, skal du også her kontakte webbutikken som det første. Du har 14 dages fortrydelsesret ved onlinekøb og 2 års reklamationsret.
