Apple Pay
Betal hurtigt og nemt med Apple Pay når du er kunde i Djurslands Bank.
Betal hurtigt og nemt med Apple Pay når du er kunde i Djurslands Bank.
Med Apple Pay kan du betale i alle butikker, der tager imod kontaktløs betaling – både i Danmark og i udlandet. Du kan også betale i webshops og i apps, der bruger Apple Pay som betalingsløsning.
For at bruge Apple Pay skal du være kunde i Djurslands Bank og have et Visa/Dankort eller Mastercard fra Djurslands Bank. Derudover skal du have et Apple Watch eller en iPhone 6 (eller nyere).
Har du tilføjet dit Visa/Dankort til Apple Wallet efter 9. december 2025, kan du selv vælge, om du vil betale med Dankort- eller Visa-delen.
Hvis du har tilføjet dit kort inden 9. december 2025, betaler du automatisk med Visa-delen af dit Visa/Dankort.
Ønsker du fleksibiliteten ved at kunne vælge selv, skal du selv opdatere dit digitale kort i Apple Wallet ved at fjerne og tilføje det igen.
Apple Pay er en nem og sikker måde at betale i butikkerne på. Dit kortnummer bliver aldrig gemt på din enhed, i butikken eller på Apples servere. Når du betaler med Apple Pay, bruger systemet et enhedsspecifikt nummer og en unik transaktionskode der sikrer, at dine køb forbliver private.
Der er en række regler, du skal være opmærksom på, når du bruger dit betalingskort i Apple Pay.
Har du Visa/Dankort eller Mastercard i Djurslands Bank, og har du en iPhone 6 eller nyere, er det nemt at komme i gang med Apple Pay.
Du kan tilføje dit kort på to måder:
Via mobilbanken
Via Wallet
Du skal undervejs verificere med MitID via din mobilbank, uanset hvilken måde du tilføjer dit kort (kræver at din mobilbank app er opdateret til nyeste version).
Har du ikke en mobilbank app (eller er fritaget for MitID), skal du ringe til os i stedet på telefon 8630 3055.
Du kan læse mere om, hvordan Apple Pay fungerer i vores spørgsmål og svar om Apple Pay.