Undgå digital svindel – send aldrig dine personlige oplysninger
30. November 2022
Hvert år mister danskerne et tocifret millionbeløb til digitale svindlere. Med nogle få råd vil vi gerne hjælpe dig med at være ekstra opmærksom og spotte eventuelle svindelforsøg. Du vil f.eks. ALDRIG blive opfordret til at sende dine personlige oplysninger over mail, SMS eller via telefonopkald.
![](/media/api/content/mediafiles/vbqfc5rd/sikker-digital-kampagne.jpg?width=816&height=344&mode=crop¢er=0.5,0.5&quality=90)
Det kan være svært at spotte svindelforsøg. Digitale svindlere kan f.eks. udgive sig for at være fra banken eller en myndighed, når de forsøger at lokke personlige oplysninger ud af folk.
Svindlerne kan virke troværdige og være svære at gennemskue. Men vær OBS på følgende:
Banker og offentlige myndigheder vil ikke uopfordret bede om dine personlige oplysninger over mail, SMS eller telefonopkald.
Vi oplever også her i Djurslands Bank, at kunder jævnligt bliver udsat for svindelforsøg af den ene eller anden art, så det er vigtigere end nogensinde at huske på ALDRIG at udlevere sine personlige oplysninger, koder eller kort til andre.
Lær at spotte en falsk mail, SMS eller opkald
Finans Danmark har netop igangsat en kampagne om identitetstyveri. Centralt i kampagnen er nogle små korte film med skuespiller Bodil Jørgensen i hovedrollen som spåkone – se de små lærerige film på sikkerdigital.dk.
Kampagne om identitetstyveri (sikkerdigital.dk)
Gode råd for at undgå digital svindel
Kilde: sikkerdigital.dk |