Logo

Sidste måneder med 1.000-kronesedlen

22. January 2025

Fra 31. maj 2025 er sedlerne ikke længere gyldige betalingsmidler.

Som tidligere udmeldt har Nationalbanken besluttet at udfase 1.000-kronesedlen. Det betyder, at du indtil 31. maj 2025 kan benytte dig af 1.000-kronseddelen, men herefter bliver sedlerne ugyldige og kan derfor ikke længere bruges som et gyldigt betalingsmiddel.

Hvis du ønsker at indsætte 1.000-kronesedler på din konto i Djurslands Bank, skal du bruge en af bankens pengeautomater.

Vær opmærksom på, at hvidvaskreglerne pålægger dig at kunne dokumentere, hvor kontanterne kommer fra. Kan du ikke det, risikerer du at blive nægtet at indsætte pengene på din konto.

Hvis du ikke får brugt eller indleveret dine 1.000-kronesedler i tide, så opretter Nationalbanken tre indleveringssteder i Aarhus, Odense og København.

Du kan se alle sedlerne, der bliver ugyldige, på nationalbanken.dk/fremtidens kontanter.

Bemærk at det også gælder andre ældre sedler end 1.000-kronesedlen.