Logo

Reception i anledning af direktørskifte

15. May 2023

Der er skiftedag i Djurslands Bank, når bankdirektør Lars Møller Kristensen pr. 1. juni 2023 overlader direktørstolen til bankens nye bankdirektør, Sigurd Linde Simmelsgaard.

Djurslands Banks administrerende direktør, Lars Møller Kristensen, har efter 42 år i den finansielle sektor valgt at lade sig pensionere ved udgangen af juni måned. Lars har været ansat i Djurslands Bank siden 2003 – heraf de seneste ni år i direktionen.

Vi byder nu velkommen til hans afløser, Sigurd Linde Simmelsgaard, som pr. 1. juni er bankens nye administrerende direktør. Sigurd Linde Simmelsgaard kommer fra en stilling som områdedirektør for kreditområdet i Sparekassen Kronjylland og har tidligere bestridt forskellige lederstillinger i Sydbank.

Skiftedagen markeres med en reception for dem begge:

Fredag 2. juni kl. 13-15 på
Kysthotellet, Kystvej 26, 8500 Grenaa.

Til receptionen vil der være mulighed for at sige farvel til Lars og goddag til Sigurd.

Det vil glæde bankens bestyrelse at se kunder, samarbejdspartnere, netværk og øvrige venner af huset.

Af hensyn til planlægning imødeses tilmelding til rita@djurslandsbank.dk inden 30. maj.

På gensyn.

Venlig hilsen

Ejner Søby,
Formand for bestyrelsen i Djurslands Bank