Logo

Nyt realkreditlån: 30 år uden afdrag

20. January 2021

Du kan nu få et realkreditlån, som giver dig mulighed for 30 års afdragsfrihed. Med Fastrente+ får du den tryghed, at renten er fast i hele lånets løbetid. Det er for dig, som har en god portion friværdi i din bolig.

Der er nu mulighed for at få et nyt realkreditlån, som er yderst fleksibelt og som giver dig mulighed for hele 30 års afdragsfrihed.

- Hvis du har nok friværdi i din bolig, og ønsker mere end 10 år uden afdrag, får du masser af fleksibilitet og sikkerhed med et Fastrente+ fra Totalkredit. Husk at du kan låne op til 75% af din boligs værdi, og når din bolig er belånt med højst 60 %, kan du vælge afdragsfrihed i helt op til 30 år i alt, siger afdelingsleder i Djurslands Bank, Berit Tækker Rasmussen.

Det er desuden et krav, at din bolig skal vurderes til min. 1,3 mio. kroner.

Med et 30-årigt Fastrente+ kan du få mere fleksibilitet ind i din finansiering af din bolig. Det giver dig nemlig økonomisk mulighed for at blive boende mange år endnu og leve livet, som det passer dig. Måske har du lyst til at nyde livet lidt mere i en periode, spare lidt flere penge op til din pension eller afdrage pa° dit lån og på den måde spare endnu mere op i boligen.

Er Fastrente+ noget for dig?

Ja, hvis du ønsker mere end 10 års afdragsfrihed, får vurderet din bolig til min. 1,3 mio. kroner og har lån svarende til under 60% af din boligs værdi og ikke ser nogen grund til at spare mere op i din bolig.

- Vi vil rigtigt gerne hjælpe vores kunder med at kigge på mulighederne for Fastrente+ gennem Totalkredit. Det er klart, at der er nogle betingelser, der skal være opfyldt, og det hjælper vi med at kigge på, lyder det fra Djurslands Bank.

Læs mere om Fastrente+ eller kontakt din rådgiver og få mere at vide om dine muligheder.