Logo

Få tilskud til at energirenovere din bolig

30. October 2020

Nu kan du få del i regeringens nye pulje på 245 mio. kroner til boligforbedringer, der sparer energi og højner boligens energimærkning. Måske er det nu, du skal skifte vinduer, få efterisoleret loftet eller få installeret en varmepumpe. Bemærk også, at Totalkredit tilbyder 10.000 kroner til Totalkredit-kunder, der udskifter det gamle oliefyr.

Djurslands Bank bakker op om grønne tiltag og energiforbedringer, som er både klimavenlige og gode for pengepungen. For hvem vil ikke gerne have lavere udgifter til el og varme, bedre indeklima og et mindre behov for vedligeholdelse?

Nu er der kommet flere gode grunde til at overveje energirenovering af din bolig:

Få 10.000 kroner hvis du udskifter dit oliefyr

Totalkredit giver 10.000 kroner til kunder, der siger ”Farvel til oliefyret”.

Det er et nyt grønt tiltag, hvor 3.000 kunder med oliefyr kan få 10.000 kroner i kontant tilskud, hvis de udskifter deres gamle oliefyr med en varmepumpe.

Det forventes, at tilskuddet kan søges fra december 2020. Yderligere information kommer på totalkredit.dk tættere på ansøgningstidspunktet.

Til boligforbedringer: Staten har en pulje på 245 mio. kr.

Som boligejer har du mulighed for at søge om at få del i regeringens nye Bygningspulje på 245 mio. kr. til boligforbedringer; dvs. at du kan søge om et kontant beløb i tilskud til boligforbedringer, der højner boligens energimærkning.

Du kan søge om tilskuddet gennem den såkaldte Bygningspulje, og energirenoveringen kan være alt fra isolering af lofter og vægge til udskiftning af vinduer eller varmekilde.

Sådan søger du
Du finder information om at søge på sparenergi.dk.

Her kan du også se en liste over, hvad du kan få tilskud til – samt en beregning/ overslag over, hvad en mulig energirenovering kan koste.

Har du prøvet Totalkredits Energiberegner?

To ud af tre husejere kan spare penge ved at energirenovere deres bolig, fortæller Totalkredit. Har du prøvet Energiberegneren? Den kan være med til at give dig et fingerpeg om, hvad der kan være af mulige forbedringer i din bolig.

Prøv energiberegneren

Brug din rådgiver

Der er altså flere gode incitamenter for at komme i gang med energirenovering af din bolig.

Tag fat i din rådgiver, hvis vi skal hjælpe dig på vej.