Logo

Du skal måske godkende MobilePay med MitID

13. January 2023

De øgede sikkerhedskrav til online betalinger er nu nået til MobilePay. Det betyder, at de MobilePay-brugere, der kun er identificeret med CPR-nummer, skal identificere sig med MitID. I løbet af de kommende uger sender MobilePay en besked direkte til de MobilePay-brugere, som det vedrører.

Beskeden kommer udelukkende i app’en. Der er udelukkende tale om, at du skal identificere dig med MitID inde i MobilePay’app’en sikre miljø. Selve opdateringen foregår altså nemt og sikkert på denne måde, og der er hverken links til hjemmesider eller andre apps.

Husk – hvis du ikke hører noget, så skal du ikke gøre noget.

Hvis du bliver bedt om at bekræfte din identifikation i MobilePay-appen og ikke gør det, vil du efterfølgende modtage en SMS som påmindelse. Der vil ikke være links i denne SMS. Det vil udelukkende være som en reminder.

13-14-årige kan også få beskeden

Børn på 13 og 14 år, som har MobilePay og kun er identificeret med CPR-nummer, vil også modtage besked om at godkende med MitID.

Har den unge teenager ikke MitID, kan han eller hun få det enten ved at benytte sit gyldige pas eller igennem Borgerservice.

Se eventuelt en guide til, hvordan unge på 13-14 år får MitID her.

Har du yderligere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte MobilePays support til private på 4514 4447.

Du kan også besøge MobilePays hjemmeside her.