Djurslands Bank hæver renten til privatkunder
25. September 2023
Som følge af den seneste renteforhøjelse på 0,25% fra Nationalbanken, foretager vi i banken også en renteændring på kundernes indlånskonti.
Nationalbanken har hævet renten med 0,25%, og denne renteforhøjelse vælger vi i Djurslands Bank at sende videre til kunderne.
Renteændringen betyder, at privatkundernes helt almindelige lønkonti, også kaldet transaktionskonti, nu bliver ændret fra 0% til 0,25%. Derudover sker der en række ændringer på de forskellige opsparingsmuligheder i banken.
- Vi hæver renten på alle opsparingskonti med 0,25% - det betyder, at hvis du er aktionær i Djurslands Bank og har en Aktionæropsparing, så kan vi nu tilbyde op til 3,05% i rente. Det samme gælder for vores UngPlus Opsparing, siger adm. direktør Sigurd Simmelsgaard.
Renteændringen sker pr. 12. oktober 2023 og berører kun indlånskonti. Der sker pt. ingen renteændringer på udlånskonti.