4. september 2026
Djurslands Bank åbner ny filial på Kystvejen i Aarhus med særligt fokus på Aarhus Ø. Åbningen bliver markeret med en stor åbningsfest fredag 18. september bl.a. med koncert med popstjernen Pil.

Djurslands Bank går med åbningen af den nye filial endnu engang ”mod strømmen”. Hvor mange andre banker lukker ned, vælger Djurslands Bank at udvide sit markedsområde og synlighed i Aarhus-området ved at åbne en ny filial - denne gang med fuld fokus på de mange mennesker og virksomheder med tilknytning til Aarhus Ø.
- Aarhus Ø er et meget stærkt vækstområde, hvor rigtigt mange de seneste år er flyttet til. Vi tror helhjertet på vores rolle som byens lokale bank, hvor vi vil være tæt på kunderne og nemme at få fat på, siger filialdirektør Morten Greve Andersen.
Etableringen er en del af bankens strategi - Djurslands Bank - din foretrukne, lokal og ligetil - og skal understøtte den fortsatte vækst i Østjylland.
Åbningen bliver markeret med en stor åbningsfest fredag 18. september fra kl. 16 til 19. Festen foregår i baggården, som Djurslands Bank Aarhus Ø deler med bankens eksisterende Aarhus City filial.