Logo

Udfasning af 1.000-kronesedlen

30. November 2023

Nationalbanken har besluttet, at 1.000-kronesedlen ikke længere skal være gyldig efter 31. maj 2025.

Hvis du ønsker at sætte 1.000-sedler ind på din konto i Djurslands Bank, skal du bruge en af bankens kontantautomater.

Vær opmærksom på, at hvidvaskreglerne pålægger dig at kunne dokumentere, hvor kontanterne kommer fra. Kan du ikke det, risikerer du at blive nægtet at indsætte pengene på din konto. 

Du kan indtil 31. maj 2025 fortsat bruge 1.000-sedlen til at betale med i butikker og i betalinger mellem borgere. 
Samtidigt med beslutningen om at udfase 1.000-kronesedlen hjemkalder Nationalbanken samtlige seddelserier før 2009.

Læs mere om Nationalbankens initiativ