Djurslands Bank støtter Knæk Cancer
29. October 2021
Banken har i år valgt at støtte ”Knæk Cancer” og håber, at mange andre virksomheder vælger at gøre det samme.

Rigtigt mange danskere risikerer hvert år at komme i tæt berøring med kræft. Djurslands Bank har derfor besluttet at støtte den landsdækkende indsats ”Knæk Cancer”.
- Kræft er en sygdom, som vi desværre er mange, der er eller har været i tæt berøring med – og der er derfor stor lokal interesse i at understøtte de gode initiativer, der opstår i forbindelse med Knæk Cancer. Vi vælger i år at støtte med et pengebeløb og håber på, at vi kan inspirere andre virksomheder til at gøre det samme og bakke op om det vigtige arbejde indenfor forskning i kræft, siger bankdirektør Lars Møller Kristensen.
Der er mulighed for at støtte Knæk Cancer, Danmarks største indsats mod kræft, året rundt. I samarbejde med TV2 vises det årlige indsamlingsshow lørdag 30. oktober.