AML-specialist til Djurslands Bank
Spændende opgaver
Hvidvask-området fylder mere og mere i alle pengeinstitutter – også hos Djurslands Bank. Vi søger derfor en AML-specialist med fokus på transaktionsmonitorering, og sanktionsscreening.
Din fornemmeste opgave bliver at arbejde med, hvordan vi via forebyggelse, kontroller og undersøgelse af adfærd kan undgå, at banken bliver brugt til hvidvask og anden finansiel kriminalitet.
Du kommer til at arbejde med en række spændende opgaver som bl.a.:
- overvågning og behandling af mistænkelige transaktioner og adfærd (transaktionsmonitorering)
- overvågning og behandling af finansielle sanktioner (sanktionsscreening)
- indhente og analysere relevant kunde- og transaktionsdokumentation
- sikre korrekt og effektiv håndtering af kundekendskabsprocedurer
- løbende kontroller på hvidvaskområdet
- yde sparring og rådgivning til bankens kunderådgivere omkring AML og KYC relaterede spørgsmål.
Sammen med dine kolleger i afdelingen skal du ligeledes være med til at sikre en kontinuerlig forbedring af bankens transaktionsmonitorering og kundekendskabsprocedurer.
Medarbejder i en stærk lokalbank
Du tilbydes en stilling, hvor du får mulighed for at påvirke et vigtigt fagområde i banken, samtidig med at du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Hvidvask-ansvarlig Lars H. Pedersen udtaler ”Vi er et mindre team, som arbejder tæt sammen omkring AML-opgaverne, så du vil opleve en stor variation i opgaverne og mulighed for indflydelse på et vigtigt område i banken. I teamet ser vi frem til at få dig som ny kollega og står klart til at give dig en god introduktion og velkomst.”
Du bliver en del af bankens Direktionssekretariat, hvor vi p.t. er 14 medarbejdere – heraf 4, der arbejder med AML. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du primært vil have din daglige gang på vores hovedkontor i Grenaa. Vi tilbyder også mulighed for hjemmearbejde samt arbejde fra andre af bankens afdelinger fx i Aarhus-området eller Randers efter individuel aftale.
Hos Djurslands Bank er vores værdier fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi arbejder med ordentlighed i centrum, er engagerede og på forkant i vores arbejde, prioriterer trivsel og udvikling, og vi er stolte af at være en lokalbank, der tager ansvar for både kunder og samfund.
Som ny medarbejder bliver du en vigtig del af dette fællesskab – og vi lover dig tryghed, fleksibilitet, udviklingsmuligheder og god ledelse.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med en række personalegoder. Vi har 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året samt flekstid. Ligesom du også får en god pensionsordning – samt en sundheds- og tandforsikring.
Hvad ønsker vi os af dig?
Ideelt set kommer du fra en lignende stilling i et andet pengeinstitut. Men du kan også have anden erfaring fra bankverdenen eller fra revisionsbranchen. Har du erfaring med erhvervskunder og sanktionsscreening vil det være en fordel, men det er ikke et krav.
Herudover forventer vi, at du
- kan lide at arbejde selvstændigt, men at du også gerne vil lykkes i samarbejdet med dine kollegaer
- kan træffe selvstændige beslutninger og vurdere risici
- har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere i skrift og tale
- er analytisk, kvalitetsbevidst og har ”næse” for at afsløre atypisk eller mistænkelig adfærd.
Interesseret?
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte bankens hvidvaskansvarlige Lars H. Pedersen på telefon 8630 3139 / mobil 2521 9487.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt.
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte bankens hvidvaskansvarlige Lars H. Pedersen på telefon 8630 3139 / mobil 2521 9487.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt.
Vi har ingen ansøgningsfrist, idet vi behandler ansøgningerne løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.