Sikker Digital underskrift
Bekræft hurtigt, nemt og sikkert din identitet når du digitalt underskriver papirer fra banken.
Når du indgår en aftale med din rådgiver, som skal underskrives digitalt, vil du modtage en mail med et link til vores underskriftsrum. Du kan også finde vores underskriftsrum via nedenstående link.
Sådan foregår digital underskrift
- Log på Underskriftsrum med dit private MitID. Er det første gang, du logger på, skal du bekræfte med dit CPR-nummer. Herefter får du vist et overblik over de dokumentpakker, der ligger klar til underskrift. Hvis du skal underskrive mere end ét dokument, kan det være samlet i en dokumentpakke, så du kun skal underskrive én gang.
- Klik på knappen "Videre til underskrift" for den underskriftspakke, du vil læse og underskrive.
- Tryk på knappen "Næste", hvis der er flere dokumenter i pakken. Du skal klikke dig igennem og læse alle dokumenter, før du kan underskrive.
- Tryk på knappen "Underskriv dokumenter", når du står på det sidste dokument i pakken. Bemærk, at du underskriver alle dokumenter i pakken på en gang, når du underskriver.
Hvis du ikke vil underskrive dokumenterne, kan du efter hvert dokument klikke på ”Afvis at underskrive”. Hvis du afviser, er det hele dokumentpakken, du afviser. Du har mulighed for at begrunde din afvisning. - Log ind med MitID for at underskrive. Du viderestilles til Penneos erklæring og samtykke, hvor du skal læse deres politikker. Klik herefter "Underskriv".
- Har du navne- og adressebeskyttelse, vil du blive mødt af et billede, hvor der står, at dokumenterne ikke er blevet underskrevet. Tryk derfor på "MitID Danmark med CPR-bekræftelse", hvorefter du viderestilles til Penneos erklæring og samtykke. Her klikker du "Underskriv".
- Du stilles nu tilbage til underskriftsrummet med beskeden "Tak for din underskrift". Din underskrift er nu registreret og underskriftspakken skifter status til "Underskrevet".
- Hvis du har flere dokumentpakker, der afventer din underskrift, kan du fortsætte til dem.
- Når du har underskrevet alle dokumentpakker, klikker du "Log ud".
Når du underskriver som tegningsberettiget for en virksomhed, så sendes dokumenterne til virksomhedens e-Boks. Hvis der er flere, som skal skrive under, så sendes dokumenterne, når alle har skrevet under.