Kåret til Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed 2020

Djurslands Bank har netop modtaget to flotte priser; nemlig som vinder af prisen som Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed og af Teamprisen. Juryen som har udvalgt Djurslands Bank som vinder af de to priser, består af i alt 10 repræsentanter fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, studerende og Aarhus Kommune.


Det var en stolt filialdirektør, Jonas Bloch Witting, som lettere overrasket tog imod Studenterhus Aarhus, da de tidligere på ugen kom forbi Djurslands Bank med en god nyhed.

- Jamen, det var jo en fantastisk nyhed, de kom med. Nemlig at vi her i Djurslands Bank har vundet hele to priser i årets kåring af Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed, siger Jonas Bloch Witting, som har haft ansvaret for UngBank i Djurslands Bank og dermed for uddannelsesforløbet af de unge rådgivere.

Det er tre tidligere praktikanter i Djurslands Bank, som har indstillet Djurslands Bank til både ”hovedprisen”, Østjyllands Bedste Praktikplads” og til underprisen, ”Teamprisen”. De tre praktikanter, Jonas Pedersen, Christian Hoppe og Nanna Herping, har indstillet banken med baggrund i deres oplevelser i praktikperioden; blandt andet har de fremhævet, at de følte sig inddraget fra dag ét, frihed under ansvar og et individuelt tilpasset praktikforløb. God stemning og sociale aktiviteter med kollegerne er også blevet fremhævet.

- Vi er naturligvis meget stolte over at vinde begge priser efter flere år i streg at være nomineret. Vi er her i Djurslands Bank gået målrettet efter at forbedre og udvikle vores praktikforløb, så vi kan jo kun være tilfredse med, at vores praktikanter er så glade og tilfredse, at de indstiller os til at vinde disse priser, siger Jonas Bloch Witting og fortsætter:
- Der skal da heller være nogen tvivl om, at vi kan bruge det i rekrutteringssammenhæng – for dét at tidligere praktikanter fortæller om deres positive oplevelser med banken som praktiksted er naturligvis et godt parameter for kommende praktikanter at forholde sig til.

De tre tidligere praktikanter blev alle tre ansat som finanstrainees i Djurslands Bank efter endt praktikophold.

Kåringen af Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed sker i samarbejde mellem Studenterhus Aarhus og Aarhus Kommune.

Se indstillingen her:
Har du lyst til at se praktikanternes indstilling, kan du se videoerne her: