Ændring af ordinær generalforsamling samt aflysning af aktionærmøde og Stand-up

På baggrund af den seneste udvikling mht. Corona-virus (Covid-19) er det blevet besluttet at ændre afviklingen af bankens ordinære generalforsamling 11. marts, hvilket er en direkte konsekvens af Statsministeriets og sundhedsmyndighedernes anbefaling. Samtidig ser vi os desværre nødsaget til at aflyse aktionærmødet 12. marts samt vores Stand-up arrangementer.

Ændring i afvikling af generalforsamling

På baggrund af den seneste udvikling mht. Corona-virus (Covid-19) er det blevet besluttet at ændre afviklingen af bankens ordinære generalforsamling 11. marts, hvilket er en direkte konsekvens af Statsministeriets og sundhedsmyndighedernes anbefaling. Generalforsamlingen bliver afviklet i Grenaa som planlagt – dog med følgende ændringer i programmet:

  • Der vil ikke være bespisning
  • Der vil ikke være underholdning
  • Tidspunktet for starttidspunkt er uændret (kl. 18)
Ændringen sker på baggrund af den seneste udvikling mht. Corona-virus (Covid-19), da vi på ingen måde ønsker at udsætte vores aktionærer og kunder for unødig risiko og ej heller medvirke til en potentiel smittespredning.

Vi henstiller til, at man selv tager stilling til, om man ønsker at møde op under de forudsætninger, som de danske myndigheder har opstillet for større arrangementer.

Vi opfordrer til:
  • At begrænse fysisk kontakt – herunder at undgå håndtryk
  • At vaske hænder og bruge håndsprit (vi opstiller håndsprit flere steder)
  • At du holder dig hjemme, hvis du føler dig syg

Du behøver ikke at melde afbud, hvis du på baggrund af ovenstående vælger IKKE at komme til generalforsamlingen.

Aflysning af aktionærmøde

Vi ser os desværre nødsaget til at aflyse bankens aktionærmøde 12. marts. Det er en direkte konsekvens af Statsministeriets og sundhedsmyndighedernes anbefaling i forhold til den seneste udvikling mht. Corona-virus (Covid-19), da vi på ingen måde ønsker at udsætte vores aktionærer og kunder for unødig risiko.

Aflysningen er utrolig ærgerligt, og vi skal være de første til at beklage det. Det årlige aktionærmøde er en begivenhed, som vi altid glæder os til, men under de nuværende omstændigheder føler vi et ansvar for at drage denne konsekvens.

Stand-up

Vi ser os desværre nødsaget til at aflyse de tre planlagte Stand-up arrangementer.
Læs mere her

Foranstaltninger for at mindske smittespredning

Læs mere om bankens foranstaltninger for at mindske smittespredning af Corona-virus