Aldersopsparing – vær opmærksom på nyt loft i 2018

Der er her i 2018 indført et nyt loft på betaling til aldersopsparing. Hvis du har indbetalt for meget i 2018, er der mulighed for at flytte indbetalingen til en ratepension eller livrente, og du kan dermed spare en del i afgift. Ændringen skal ske senest 20. januar 2019.

Pr. 1. januar 2018 kom der nye regler for indbetaling til aldersopsparing.
Læs mere her

Konsekvensen ved at have indbetalt for meget betyder en stor forskel i den afgift, som du skal betale til Staten. Du bør derfor være opmærksom på, om du holder dig indenfor loftet.

Hvordan finder du ud af, hvad du har indbetalt i 2018?

Har du indbetalt til din ordning her i banken, så kan du finde oplysningerne i NetBank under punktet Pension og forsikring, Pensionsoverblik, Indbetalt år til dato. 

Hvad du har indbetalt til ordninger andre steder, f.eks. via din arbejdsmarkedspension, kan du kontakte selskabet eller logge på deres medlemsservice for at finde oplysningerne. 

Få ændret din indbetaling

Arbejdsmarkedspensionsselskaberne har fået nye regler, som betyder, at de kan omfordele din indbetaling, hvis du har indbetalt for meget til aldersopsparing. Vi anbefaler derfor, at du kontakter dem for ændring af indbetaling.

På den måde kan du spare en hel del i afgift, for hvis du ikke gør noget, så skal du betale afgift til Staten. Se satser her.

Ændringen skal ske senest 20. januar 2019.