Logo

Hjælp dine børn godt på vej

Børn og børneopsparing

En økonomi med en god opsparing giver mange muligheder. Starter opsparingen, mens barnet er helt lille, kan et mindre månedligt beløb vokse sig til en pæn sum penge. Læs her på siden om vores tilbud til børn og unge.

Unge

Rigtig mange børn har en naturlig interesse for penge og økonomi. Vi kan hjælpe med at få dit barn til at forstå, hvad en sund økonomi er for noget. Derfor har vi forskellige bankkonti og betalingskort til unge i alderen 13-17 år.

Er du 7 - 12 år

Dit barn kan nu få sit første betalingskort

Mastercard Debit Ung er et betalingskort for de 7-12-årige, som kan bruges både i Danmark og udlandet. Kortet har saldokontrol, og det betyder, at barnet ikke kan hæve mere, end der står på kontoen.

Kortet skal bestilles af barnets forældre/værge.

Der er mulighed for at hæve og købe for højst 5.000 kroner pr. dag.

Kontaktløst

Mastercard Debit Ung er kontaktløst, så man kan betale med kortet, uden at sætte det i betalingsterminalen.

  • Du kan følge med i barnets forbrug via netbank eller mobilbank
  • Kontaktløs funktion
  • Saldokontrol

Opsparing - flere muligheder

I Djurslands Bank tilbyder vi opsparingskonti, hvor forældre, bedsteforælde og andre løbende kan indsætte penge til opsparing.

Med en børneopsparing i Djurslands Bank har forældre eller bedsteforældre mulighed for at give familiens yngste en god opsparing. En god opsparing kan give barnet en god start på ungdoms- og voksenlivet.

Der kan sættes op til 6.000 kr. ind på kontoen om året – dog højst kr. 72.000 i alt.

Renten på en børneopsparing er skattefri. Opsparingen er bundet i mindst 7 år fra oprettelsen eller fra den dato, hvor bindingsperioden evt. forlænges. 
Kontoen kan oprettes til børn under 14 år og skal udbetales mellem barnets 14. og 21. år.

Indestående på en Børneopsparing kan investeres kontant, i Djurslands Banks puljer eller i værdipapirer.

Ved investering i værdipapirer kan der være udgifter forbundet med salg, når børneopsparingen skal udbetales.

Læs mere om opsparing

Barnebarnskonto er et godt alternativ til den traditionelle børneopsparing.

Barnebarnskonto kan oprettes af forældre, bedste-, olde-, adoptiv-, pleje- og stedforældre.

Kontoen kan oprettes til børn under 14 år og skal udbetales mellem barnets 14. og 21. år.

Barnebarnskontoen er bundet i mindst 7 år fra oprettelsen eller fra den dato, hvor bindingsperioden evt. forlænges.

Der er ingen pligt til at foretage faste indskud.

Indestående på en Barnebarnskonto kan investeres kontant eller i værdipapirer.

Kontakt os for yderligere information om Barnebarnskontoen.

Er du 13 - 17 år?

Er du 13-17 år kan du få din egen UngKonto i banken. Du kan bruge kontoen til både løn, lommepenge og opsparing.

UngKonto

Med en UngKonto kan du få:

  • Mastercard
  • Netbank og mobilbank - hvis du er fyldt 13 år
  • Mobilepay - hvis du er fyldt 13 år
    • Der er en række ting, du skal have gjort, inden du kan få MobilePay - Læs mere her

Mastercard
Mastercard er et hæve- og betalingskort, som du kan bruge både i Danmark og i udlandet.

Der er en kontrol på kortet, så du aldrig kan bruge flere penge, end du har på din konto.

Netbank og mobilbank til dig, der er fyldt 13 år
Hvis du har netbank, kan du gå i banken via internettet, når og hvor det passer dig. Har du en smart-phone, kan du gøre det med mobilbank.

Med netbank og mobilbank kan du hele tiden holde øje med dine penge og overføre penge til en anden konto, hvis du har brug for det.

Adgang til netbank og mobilbank

Er du 13 eller 14 år, skal dine forældre skrive under på, at du må få adgang til netbank og mobilbank. Er du 15 eller derover kan du selv tilmelde dig.

13-14 år

  1. Find tilmeldingsformular her
  2. Udfyld formularen
  3. Klik ”Tilmeld”
  4. Udskriv siden og få dine forældre til at skrive under
  5. Aflever underskrevet dokument i banken/hos din rådgiver

15 år eller ældre
Er du 15 år eller derover, kan du selv tilmelde dig til netbank og mobilbank her.