Du kan både hæve og indsætte kontanter i pengeautomaten

Bankens pengeautomater tager imod kontanter og sætter dem direkte ind på din konto. Med et betalingskort i Djurslands Bank er det gratis at bruge automaten.

Nemt af hæve og indsætte penge

Det er nemt at hæve både danske kroner og euro i Djurslands Banks pengeautomater – ligesom det er nemt at indsætte penge. Bankens moderne pengeautomater gør det nemlig muligt at gøre begge dele – og derved nemt betjene sig selv.

Ingen gebyr med betalingskort

Med et betalingskort i Djurslands Bank er det gratis at hæve kontanter i bankens pengeautomater. Bemærk dog at der bliver trukket et gebyr, hvis du hæver med Mastercard Kredit.

Djurslands Bank har en aftale med Nets, hvilket betyder, at det er dankortdelen af et Visa/Dankort, som bruges ved en kontanthævning.

For information om gebyrer henviser vi til bankens prisbog.

Sådan indsætter du penge

  • Indsæt dit kort og vælg ”indbetaling”.
  • Læg seddel eller bundt med sedler i automaten på én gang.
  • Herefter tæller automaten sedlerne, kontrollerer ægtheden og indsætter beløbet på din konto.
  • Pengeautomaten tager imod alle typer danske pengesedler og eurosedler.
  • Uanset om du er privat- eller erhvervskunde får du beløbet indsat på kontoen med det samme.