Valg i Forenet Kredit: Vil du bestemme, må du stemme

Har du realkreditlån i Totalkredit, har du en unik mulighed for medbestemmelse. Du kan stille op eller stemme til repræsentantskabsvalget i Forenet Kredit.

Repræsentantskabet er den øverste myndighed i Forenet Kredit, der arbejder for fair boligfinansiering i hele Danmark. Det er også her, man bestemmer størrelsen på det årlige tilskud, som kunderne i Totalkredit oplever i form af KundeKroner.

I 2021 afholder Forenet Kredit virtuelt valg blandt kunderne i Totalkredit i to valgområder, og en del af Djurslands Banks markedsområde, Djursland og Randers, hører til valgdagen torsdag den 18. marts klokken 19.30-21.00.

Hvis du er stemmeberettiget, modtog du i januar et brev i din e-Boks med information om valget til Forenet Kredits repræsentantskab.

Læs mere om valget og om, hvordan du deltager, på forenetkredit.dk.