NetBank-beløbsgrænse nedsat til 50.000 kroner

Djurslands Bank har med virkning fra torsdag 9. maj nedsat beløbsgrænsen for overførsel pr. dag i NetBank til 50.000 kroner.

Djurslands Bank har med virkning fra torsdag 9. maj nedsat beløbsgrænsen for overførsel pr. dag i NetBank til 50.000 kroner, den såkaldte dagsmax. Den normale beløbsgrænse er, jv. bankens betingelser, 200.000 kroner. Ændringen gælder for privatkunder.

Årsagen er, at banken har registreret et stigende NetBank-misbrug.
 

Beskyttelse af bankens kunder

Djurslands Bank har stor bevågenhed på at beskytte bankens kunder bedst muligt. Et af midlerne i denne forbindelse er en midlertidig nedsættelse af den daglige beløbsgrænse for overførsler i NetBank.

Kontakt os ved mistanke om misbrug

Har du en mistanke om, at din kode er blevet afluret, eller at du på anden vis har registreret noget mistænkeligt omkring dine bankkonti, så kontakt din rådgiver.

Vi anbefaler i øvrigt, at du bruger post-funktionen i NetBank til fortrolig dialog med din bankrådgiver.

Tips for at undgå svindel

Husk at opbevare dit NemID nøglekort forsvarligt og udlever aldrig dine koder til andre. Vi opfordrer til at benytte NemID’s nøgleapp som alternativ eller supplement til nøglekortet.

Vi anbefaler i øvrigt, at du henter app’en ”Mit digitale selvforsvar”, som er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Læs mere her