Forbrugerrådet Tænk anbefaler igen lån fra Totalkredit til køb af sommerhus

Forbrugerrådet Tænk har igen testet realkreditlån til sommerhus og konkluderer ligesom sidst, at Totalkredit er klart billigst. Derfor tildeles Totalkredit – for 2. gang i træk – stemplet ”Tænk Anbefaler”. Du får dit Totalkreditlån gennem Djurslands Bank.

Overvejer du at købe sommerhus? Så er der stadig penge at spare, hvis du finansierer købet med et Totalkredit-lån. Det er konklusionen på Forbrugerrådet Tænks nyeste undersøgelse af realkreditmarkedet, hvor alle fire danske realkreditinstitutters lån til sommerhus igen er blev gået efter i sømmene.

Ved at opstille 27 forskellige lånesituationer har Forbrugerrådet Tænk undersøgt, hvor du betaler de laveste løbende omkostninger til realkreditinstituttet – det vil sige de omkostninger, du som sommerhusejer betaler til realkreditinstituttet, mens du har lån hos dem. Konklusionen er, at Totalkredit er billigst i 25 ud af de 27 lånesituationer.

KundeKroner gør hele forskellen

Det er igen rabatten KundeKroner, der gør den store forskel. Når du låner via Totalkredit, får du nemlig rabat på bidragsbetalingen på dit lån. KundeKroner er en af fordelene ved, at Totalkredit er ejet af Forenet Kredit, der har som erklæret formål at give så meget som muligt af overskuddet tilbage til kunderne.

Læs mere om testen her

Kontakt din rådgiver

Tag fat i din rådgiver i Djurslands Bank, hvis du har brug for en snak omkring dine muligheder.