Det er let at logge på og af MobilBank. MobilBank beder selv om dit brugernavn og adgangskode, hvis den funktion, du vil bruge, kræver det. Du bliver automatisk logget af MobilBank, hvis du lukker MobilBank app’en, eller hvis du har været inaktiv.
Som brugernavn kan du bruge dit cpr.-nr. eller dit NemID-nr.
Skal jeg bruge mit NemID nøglekort?
Ja, hvis du skal overføre penge eller betale en regning. Så skal du benytte dit NemId nøglekort. Hvis du blot skal se indestående på konto eller beholdning i dit depot, har du ikke brug for dit NemID nøglekort.
Er MobilBank sikker?
Det er sikkert at bruge MobilBank. Du skal bare huske ikke at vise din kode til nogen. Har du mistanke om, at din kode er blevet afluret, så skift din mobilkode i NetBank og kontakt banken med det samme.
Hvordan logger jeg af?
Du logger af MobilBank ved at gå ud af MobilBank-app’en på din mobiltelefon. Hvis du glemmer at gå ud af app’en, så bliver du automatisk logget af – senest efter 10 minutter. Du kan få MobilBank-app’en til at logge af hurtigere ved at ændre det i MobilBanks ’Indstillinger’.
Hvad er min mobilkode?
Du kan se din mobilkode i din NetBank. .
For at se mobilkoden, skal du være tilmeldt MobilBank. Hvis du ikke har tilmeldt dig MobilBank endnu, kan du også gøre det her.
Ønsker du en ny mobilkode, skal du klikke på linket ’Vælg en ny kode’ til højre for den viste kode. Du kan herefter vælge din egen 6-cifrede adgangskode til MobilBank.