Gratis webinar: Investering for begyndere

Drømmer du om at optimere værdien af din opsparing – og generelt bare blive klogere på, hvordan man bærer sig ad med at investere? Djurslands Bank inviterer alle interesserede med til et gratis webinar ”Investering for begyndere” – måske er det noget for dig?

Investering for begyndere

Syntes du også, at alt det her med aktier og investeringer er svært at forstå? Og længes du efter at blive klædt endnu bedre på, så du selv kan være med til at få dine penge til at arbejde for sig?

Du behøver ikke at være ekspert for at komme i gang med at investere, og det er heller ikke forbeholdt ”dem med jakkesæt”. Investering er for alle, som har lyst til at tage hånd om sin egen formue. Og som er blevet klar over, at en opsparing på en almindelig lønkonto kan blive udhulet af inflationen.

Er du i tvivl om forskellen på aktier og obligationer — og hvordan man handler dem? Hvor mange penge skal man have, før det er en god idé at investere, og hvor stor er risikoen for at tabe penge?

Kan du nikke genkendende til de spørgsmål – så er dette webinar måske noget for dig.

På webinaret kommer vi igennem emner som:

  • Hvad er aktier?
  • Hvad er obligationer?
  • Hvad er en investeringsforening?
  • Hvordan køber man – og hvordan sælger man?
  • Skal man selv holde øje med sin investering?
  • Har jeg overhovedet råd til at investere?
Oplægsholder:
  • Grenaa: Formuekonsulent Tove Hjort Jensen og investeringsrådgiver Mads Bang Zindroff fra Djurslands Bank.
  • Randers: Formuekonsulent Tove Hjort Jensen og investeringsrådgiver Martin Simonsen fra Djurslands Bank.
  • Risskov: Formuekonsulent Rasmus Løfgren Ellegaard og investeringsrådgiver Mads Bang Zindroff fra Djurslands Bank.

Tilmelding

Som følge af corona afholdes seminaret som webinar.

Kommende webinarer

Se alle vores webinarer