Gratis webinar: Investering for kvinder

Drømmer du om at optimere værdien af din opsparing – og generelt bare blive klogere på, hvordan man bærer sig ad med at investere? Djurslands Bank inviterer alle interesserede med til et gratis webinar ”Investering for kvinder” – måske er det noget for dig?

Investering for kvinder

Er du blandt de kvinder, som synes, at alt det her med aktier og investeringer er svært at forstå? Og længes du efter at blive klædt endnu bedre på, så du selv kan være med til at få dine penge til at arbejde for sig?

Du behøver ikke at være ekspert for at komme i gang med at investere, og det er heller ikke forbeholdt ”dem med jakkesæt”. Investering er for alle, som har lyst til at tage hånd om sin egen formue. Og som er blevet klar over, at en opsparing på en almindelig lønkonto kan blive udhulet af inflationen.

Er du i tvivl om forskellen på aktier og obligationer — og hvordan man handler dem? Hvor mange penge skal man have, før det er en god idé at investere, og hvor stor er risikoen for at tabe penge?

Kan du nikke genkendende til de spørgsmål – og er du samtidig VærdiPlus-kunde i Djurslands Bank - så er dette webinar måske noget for dig.

Vi kommer igennem emner som:

  • Hvad er aktier?
  • Hvad er obligationer?
  • Hvad er en investeringsforening?
  • Hvordan køber man – og hvordan sælger man?
  • Skal man selv holde øje med sin investering?
  • Hvor lidt/meget kapital kræves det for at investere?
  • Opmærksomhed på risiko og på risikoprofil

Oplægsholder: Formuekonsulent Tove Hjort Jensen fra Djurslands Bank.

Tilmelding

Vi har i øjeblikket ikke dette webinar i kalenderen, men hold øje med vores kommende webinarer via nedenstående link.


Kommende webinarer

Se alle vores webinarer