Logo

Aktionærdag/ kundedag

Som noget helt nyt inviterer vi i år til en aktionærdag/ kundedag i Aarhus med show af de verdensberømte Flying Superkids. Du kan vælge mellem 11. maj og 12. maj 2024.

Optrædende Flying Superkids og billede af Flying Superkids-teltet set fra luften

Vi er overbeviste om, at det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige, når Flying Super-kids optræder helt eksklusivt for aktionærer og kunder i Djurslands Bank.

Hæsblæsende akrobatik, højtflyvende spring, sang og dans – det er noget af det, som du kan vente dig af showet. Den to timer lange forestilling indeholder alt fra hulahopringe til breakdance, vilde balanceevner til trippel-saltoer. Kort sagt - Flying Superkids er kendte for at gøre hver eneste forestilling til en fest, og det glæder vi os rigtigt meget til at dele med bankens aktionærer.

Kæmpe udendørs aktivitetspark

Showet bliver holdt i Flying Superkids’ eget paladstelt, og her er der også adgang til en udendørs aktivitetspark, hvor man kan teste sin ”indre Flying Superkid” af. Parken åbner to timer før showstart.

Djurslands Bank står også klar med andre oplevelser, is og popcorn foran teltet.

Vi glæder os til at se en hel masse børnefamilier, bedsteforældre med børnebørn – kort sagt alle de aktionærer, der har lyst til en rigtig god oplevelse.

Tid & sted
Flying Superkids ”Paladsteltet”, Ådalen, Lokesvej 24, 8230 Aarhus.

  • Lørdag 11. maj 2024 kl. 14.
  • Søndag 12. maj 2024 kl. 13.

(husk at den udendørs park åbner to timer før showstart).

Pris
Arrangementet koster 100 kr. pr. billet.

Tilmelding
Lørdag 11. maj 2024 kl. 14.
Søndag 12. maj 2024 kl. 13.