Drømmer du om at købe sommerhus?

23. April 2019

Der er gode muligheder for at finde det helt rigtige sommerhus til dig og din familie. Rigtige mange boliger har ”til salg” skilt i forhaven, og der er sommerhuse i alle prisgrupper og af mange typer til salg. Er det også DIN drøm at købe sommerhus, så er det en god idé at sætte sig ind i de forskellige muligheder for finansiering.

Overvejer du at købe sommerhus, så er der flere muligheder for finansiering. Du kan finansiere sommerhuskøbet med et lån i din helårsbolig, eller du kan optage lån i sommerhuset.

-Først og fremmest bør du tænke nøje over, hvilke ønsker du har til din kommende fritidsbolig. Hvor skal det ligge? Hvor stort skal det være? Og hvor mange penge vil du bruge på den løbende økonomi? Det er spørgsmål, som er fornuftige at stille sig selv, inden drømmen skal realiseres, lyder det fra Tina Klausen, boligekspert og afdelingsleder i Djurslands Bank.

Hvilket lån skal du vælge?

Renten er fortsat ekstremt lav, så der er gode muligheder for en fornuftig finansiering. Når du skal låne penge til køb af sommerhus, så skal du være opmærksom på, at der gælder lidt andre regler end ved et helårshus. Du kan finansiere dit køb med et realkreditlån op til 75% af købsprisen. Resten af købsprisen skal du fx finansiere med en kontant udbetaling eller boliglån.

-Der er stor forskel på, om du måske har en friværdi i din eksisterende ejerbolig, som du vil udnytte – eller om du skal optage et lån i sommerhuset. Under alle omstændigheder bør du få din rådgiver til at hjælpe med at beregne, hvilken finansiering, der passer bedst til dig, siger Tina Klausen.

Hvis du vælger din realkreditfinansiering i Totalkredit, har du mulighed for at vælge en fast rente på mellem 0% til 1,5% alt efter hvilken løbetid, du ønsker på lånet.

-Det kan være en god idé at starte med at bruge vores ”nytlånsberegner” og på den måde få en indikation af, hvad det vil koste at finansiere et sommerhuskøb anbefaler Tina Klausen.

Beregn prisen for et realkreditlån her.

Overvejer du udlejning? Vær opmærksom på forsikring

Nye udlejningstjenester som Airbnb og Wimdu har gjort det nemt at udleje din feriebolig til turister, og stadig flere danskere benytter muligheden til at tjene lidt ekstra penge, mens de måske selv er på ferie. Men hvordan dækker forsikringen, hvis du udlejer din bolig?

-Som udgangspunkt dækker indboforsikringen skader på dit indbo, hvis skaden er opstået på grund af brand eller vand. Det gælder også, hvis du udlejer din bolig. Indboforsikringen dækker også skader efter indbrud, men kun hvis boligen har været forsvarligt aflåst. Forsikringen dækker ikke, hvis lejeren er skyld i indbruddet, selv har stjålet noget fra boligen eller begår hærværk. Som ofte er der heller ingen dækning, hvis der fx er spildt rødvin på det lyse gulvtæppe eller der er slået skår i det kongelige porcelæn, lyder det fra Privatsikring som anbefaler at undersøge nøje, hvilke garantier og forsikringer de enkelte udlejningstjenester tilbyder, da der ikke gælder bestemte regler på området.

Gode råd hvis du vil leje din bolig ud:

  • Tjek hvordan din forsikring dækker, hvis der skulle ske skader på din bolig eller inventar forårsaget af lejere.
  • Undersøg nøje udlejningstjenestens garantier og forsikringer – der er meget stor forskel på, hvad de tilbyder som tillæg til din egen forsikring.
  • Spørg ind til dem, der ønsker at leje din bolig – hvem er de, hvilken rejse er de på osv. Så får du et bedre billede af, hvem du udlejer din bolig til.
  • Pak værdigenstande væk – både ting af stor affektionsværdi samt kontanter, smykker, kunst med videre, der hverken dækkes af indboforsikringen eller udlejningstjenesterne.

(kilde: Privatsikring)

Bundfradrag på 40.900 kroner

Overvejer du at supplere din sommerhusfinansiering med lejeindtægt, så bør du sætte dig grundigt ind i reglerne. Alle har et bundfradrag, og i 2019 er de første 40.900 kroner pr. fritidsbolig skattefrie, hvis du lejer ud gennem bureau.

Du kan læse meget mere om reglerne for udlejning af sommerhus på skat.dk

Kontakt din rådgiver

Hvis du har spørgsmål til køb af sommerhus, så er du meget velkommen til at spørge din rådgiver til råds. Er du endnu ikke kunde i Djurslands Bank, så kan du booke et uforpligtende møde her.