Hent NemID nøgleapp

25. May 2018

Det er nu muligt at downloade den nye NemID nøgleapp. Med den nye app får du en nem, digital indgang til digital identifikation.

Er du en af de cirka 97 procent af danskerne, som i dag anvender NemID? Nu får du endnu en mulighed for nemt at underskrive digitale løsninger.

Fra 28. maj lanceres den nye NemID nøgleapp. Den vil fungere som et supplement til NemID nøglekortet, som er blevet en fast følgesvend i danskernes liv. NemID nøgleapp er opstået gennem et unikt samarbejde mellem de danske banker og den offentlige sektor.

Fordele ved NemID nøgleapp

  • Du godkender login/underskrift med NemID med et swipe i stedet for indtastning af en nøgle
  • Du har altid dit NemID ved hånden
  • Du bruger NemID nøgleapp, der hvor du ville have anvendt nøglekortet
  • Appen er blot et supplement - du kan stadig bruge dit nøglekort

Kom nemt i gang

Hent NemID nøgleapp til iOS eller Android gratis via App Store eller Google Play.

Du kan finde vejledning til aktivering og brug af appen på nemid.nu/app