Vinyl er den rigtige måde at lytte på

Claus Hvass’ kærlighed til vinylplader begyndte med Beastie Boys i 1986. Og den er ikke aftaget siden.

Når du kommer ind i Claus Hvass’ tøjbutik i Hinnerup, kan du naturligvis finde den helt rigtige skjorte eller bukserne, der bare passer. Men du kan også finde soundtracket til din lørdag aften eller den rigtige søndagsstemning.

For Claus har ikke kun en tøjbutik. Han har også en pladeshop i hjørnet. Og en mangeårig kærlighed til vinylplader.

- Vinyl er for mig den rigtige måde at lytte til musik på. Du får det hele album, sådan som kunstneren ønskede det, du får pladecoveret, du kan sidde med i hænderne, og så synes jeg også, at du får en bedre lyd med mere dybde, lyder det entusiastisk fra Claus, der både har et udvalg af plader i butikken og status af musikforhandler, så han kan bestille det, du savner, hjem.

Startede med Beastie Boys

I en digital tidsalder søger mange tilbage til det analoge, og de senere år har vinylplader – LP’er, EP’er, singler … - fået en renæssance.

Det er imidlertid ikke en renæssance for Claus. Hans passion for vinyl er aldrig stoppet, siden han i som 10-årig fik den første LP, Beastie Boys’ License to Ill. Det var i 1986.

- Hvis man hørte hiphop, så skulle man høre det på vinyl. Jeg fik et stereoanlæg med pladespiller i konfirmationsgave, selv om cd-afspilleren var kommet frem, og senere købte jeg en Technics SL1210. Det var den pladespiller, man bare skulle have, hvis man var DJ, fortæller Claus, der godt kan mærke den øgede interesse for vinylpladerne.

Det er ikke længere bare en hyggelig del af et tøjindkøb. Det er noget folk kommer efter.

John elsker sin
gamle Honda

Læs mere

Christian dyrker
det originale

Læs mere

Hans nørder
med biler

Læs mere

Book et møde med en erhvervsrådgiver

Hvordan ønsker du, at vi kontakter dig?

Er du allerede kunde?

Send

Felter er obligatoriske og skal udfyldes.