Stærkt erhvervsteam

Med tre erhvervsafdelinger i henholdsvis Grenaa, Auning og Risskov er vi tæt på det lokale erhvervsliv.

Vi prioriterer nærhedsprincippet

Det er naturligt for os at involvere os i det lokale erhvervsliv og de initiativer, der skabes for at sikre fremtidens arbejdspladser. 

Det kræver et lokalt engagement, som kan være svært at finde, hvis vi som bank ikke kender den virkelighed, du opererer i. 

Vores styrke er, at vi både har et højt kompetenceniveau i de tre erhvervsafdelinger og samtidig kender de lokale forhold.

Få mere at vide

Vi giver dig god sparring om blandt andet leasing, generationsskifte og pension. Vi har også et godt kendskab til landbruget.

Ny erhvervsafdeling i Aarhus-området

Erhvervslivet i Aarhus er i stærk vækst – en vækst vi ønsker at bakke op om og være en del af. Derfor åbnede vi den 1. januar 2016 en ny erhvervsafdeling i Djurslands Bank i Risskov.

Afdelingens rådgivere har et grundigt kendskab til byens erhvervsliv - og er gode sparringspartnere for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at investere og vokse.

 

Tillid og kompetence

Hvordan kan vi hjælpe dig?

En bank med forstand på landbrug

Som lokal bank ønsker vi - gennem faglig rådgivning og fordelagtige økonomiske løsninger - at spille en aktiv rolle i udviklingen af landbruget på Djursland og i Aarhus-området.

En bank med forstand på landbrug

Er du landmand og kunde hos os, har du en bank, der kender erhvervet til bunds og har forståelse for de vilkår, landbruget arbejder under. 

Vores erhvervsrådgivere er særdeles kompetente samarbejdspartnere for den moderne landmand.

Som landbrugskunde nyder du godt af fordelene ved en personlig rådgiver med den fornødne kompetence, så du kan altid regne med et hurtigt svar.

Og vi forlader selvfølgelig gerne skrivebordet og kommer på besøg på din gård - på din hjemmebane.
 

Gode råd om leasing

Vi samarbejder med SG Finans om leasing af udstyr, du ønsker at gøre brug af. Du har den fulde brugsret til udstyret i den aftalte leasingperiode.

Viden om leasing

Kan alt leases?

I princippet ja. Vi tilbyder leasing af næsten alle typer udstyr. For at leasingfinansiere udstyret skal det kunne skilles ud som en egen enhed og afskrives.

Udstyret kan være produktionsmaskiner, lastbiler, trucks, entreprenørmaskiner, varebiler og it-udstyr – bare for at nævne nogle.

Kan brugt udstyr leases?

Ja, uden problemer – blot det ikke er for gammelt. Vi tilpasser leasingperioden til udstyrets alder og brug.

Hvad skal du selv betale, når du leaser?

Du betaler selv forsikring, service, reparationer, evt. brændstof, og hvad der ellers hører til brugen af udstyret.

Er det muligt at udskifte udstyret i leasingperioden?

Du kontakter blot din kontaktperson fra Djurslands Bank, og sammen udregner vi en byttepris i forhold til det nye udstyr. Ændringen skal naturligvis godkendes af SG Finans, hvorefter den eksisterende leasingaftale indfries, og der etableres en ny.

Hvordan kommer du i gang?

Kontakt os i Djurslands Bank, så sørger vi for det videre forløb.
Læs mere om SG Finans

Generationsskifte - vi er med undervejs

  • Generationsskifte i en virksomhed kan være en meget kompliceret proces, der omfatter både civilret, skatteret og selskabsret.
  • Da lovgivningen ofte er under forandring, anbefaler vi, at I starter forberedelserne i god tid og inddrager alle virksomhedens rådgivere, revisor, advokat og bank.
Pension

Pension - hvad skal du være opmærksom på?

Personligt drevet firma

Har du virksomhed i et personligt drevet firma, har du en ekstra stor fradragsmulighed i forhold til øvrige private kunder. Du kan indbetale op til 30% af overskuddet i din virksomhed på en livsvarig livrente. Derudover kan du indbetale 52.400 kr. på en ratepension og 28.900 kr. på en aldersopsparing.

Udnyt mulighederne for at spare ekstra op i de år, hvor du har en god indtjening, uden at være bundet af at skulle indbetale et bestemt beløb år efter år.

A/S eller ApS

Ejer du eller er du medejer af et A/S eller ApS har du mulighed for at oprette en pensionsordning, hvor dit firma som arbejdsgiver indbetaler på din ratepension. Indbetalinger til ratepension må dog højst udgøre 52.400 kr. efter AMB for alle dine ordninger med udbetaling i en begrænset periode.

Ønsker du at indbetale mere kan du indskyde på en ordning med livsvarig livrente. Indbetaler du til en sådan ordning via din arbejdsgiver, har du fradrag i det år, du indbetaler.

 

Ophørspension

Hvis du ophører med at drive virksomhed, har du mulighed for at oprette en ratepension på særlige vilkår.

Reglerne, kort fortalt:

  • Du kan først oprette kontoen 5 år før din tidligste efterlønsalder. Du kan maksimalt indbetale kr. 2.625.800. (2016)
  • Du får fradrag i topskat af indbetalingen i det år, den indbetales.
  • Du kan starte udbetaling ved tidligste efterlønsalder, og der er ingen øvre alder for, hvornår du skal starte. Ordningen kan dog tidligst starte udbetaling 5 år efter oprettelse og skal udbetales i minimum 10 år. 
  • Du skal betale skat af udbetalingerne, men ikke bruttoskat, ligesom de indgår ved beregning af offentlige ydelser.
  • Du har mulighed for at indsætte en begunstiget - det vil sige, hvem der skal modtage indeståendet, hvis du dør, før pengene er udbetalt.

 

Udligningsskat

Fra 2011 opkræves en udligningsskat for udbetalinger fra pensionsordninger udover 362.800 kr.

Skatten udgør 6 % i årene 2011-2014, hvorefter den reduceres 1 % om året, for helt at bortfalde i 2020.

Der er mulighed for at overføre uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller, dog maksimalt 121.000 kr.