Banken er klar med hjælp og rådgivning

Djurslands Bank har et stort ønske om at hjælpe så mange som muligt gennem den ekstraordinære situation, som vi alle er havnet i. Der er derfor iværksat en række tiltag:

Vi vil gerne hjælpe

For lønmodtagere/ privatøkonomi:
  • Mulighed for ydelsesfritagelse på boliglån, billån og forbrugslån i en midlertidig periode
  • Midlertidig udvidelse af kreditter
For erhvervsvirksomheder:
  • Mulighed for ydelsesfritagelse ifm. anlægsfinansiering og leasingaftaler
  • Midlertidig udvidelse af erhvervskreditter

Hjælpepakker for virksomheder

Der er fra statsligt hold etableret en række hjælpepakker, der giver mulighed for blandt andet kompensation af faste omkostninger og mistede indtægter.

Vi anbefaler, at den enkelte virksomhedsejer orienterer sig om muligheden for at få del i hjælpepakkerne og ligeledes kontakter sin revisor for at afklare en mulig kompensation via hjælpepakkerne. Vi opfordrer desuden til at opdatere virksomhedens budget, herunder likviditetsbehovet på både kort og længere sigt. Inddrag din rådgiver i banken, så I sammen kan få et godt overblik.

Banken følger tæt de hjælpepakker, som myndighederne lancerer i denne tid.

Klar med rådgivning

Bankens rådgivere på såvel privat- som erhvervsområdet er godt klædt på til at rådgive og vejlede i denne, for mange, meget vanskelige og ekstraordinære situation.

Djurslands Bank er en rådgivningsbank. Vi står klar til at hjælpe dig, så tøv ikke med at kontakte os på telefon eller mail.

Du finder os her

Rejseforsikring og Corona-virus

Corona-virus påvirker de officielle rejsevejledninger til hele verden og Udenrigsministeriet opdaterer løbende deres anbefalinger om rejser rundt i verden.

Opdateret 25. maj 2020. Relevant for Mastercard guld og platinum-kunder.

Har du planlagt en rejse til sommer?

Der er rigtig mange, som allerede har bestilt en ferie til udlandet henover sommeren.

Står du i samme situation, og skal du indenfor kort tid betale restbeløbet til en rejse med afrejse i juni, juli eller august 2020, vil Privatsikring gerne i kontakt med dig for at fortælle om mulighederne for at få refunderet dit depositum.

Har du et Mastercard Guld eller Mastercard Platinum, kan Privatsikring hjælpe med allerede betalt depositum for feriehuse, campingpladser og -lejligheder, hvis du selv har planlagt og bestilt rejsen.

Flybilletter og pakkerejser er ikke omfattet af denne dækning; her skal du fortsat kontakte din rejsearrangør, eller flyselskab, angående aflysning.

Privatsikring kan kontaktes vedr. refundering af depositum på telefon 3355 3720.

Yderligere info

Både Privatsikring og LOPI Mastercard har lavet hjemmesider, hvor de løbende informationer om, hvordan du er dækket med din rejseforsikring, hvis den er tegnet igennem dem.

Privatsikring: Rejseforsikring og Corona-virus

Lopi Mastercard: Rejseforsikring og Corona-virus

Aflysning af VærdiPlus-arrangementer

På baggrund af myndighedernes retningslinjer for at minimere og begrænse smitterisikoen i samfundet har vi aflyst en række VærdiPlus-aangementer.

Har du købt billet

Har du købt billet til et arrangement, som bliver aflyst, refunderer vi din billet. Pengene går automatisk ind på din konto.

Har du købt billet til et arrangement via banken, hvor Djurslands Bank ikke er arrangør, bedes du holde øje med information fra arrangøren.

Aflyste arrangementer

Via nedenstående link kan du se en status over alle vores arrangementer.

Se arrangementer


Vi opdaterer løbende denne side

Vi opdaterer løbende denne side, hvis der kommer nye oplysninger eller retningslinjer fra myndighederne, der påvirker banken.

Vi opfordrer derfor til, at du jævnligt besøger denne side.