Nyhedsbrevet maj 2017

Hjælp din konfirmand godt på vej

Danmarks kirker får for tiden besøg af usædvanlig mange unge mennesker. Konfirmationerne kører på højtryk, og konfirmanderne nyder livet med fest, gaver og ”blå mandag”.

Hvad skal der ske med pengegaverne? 

Pengegaver er i dag en væsentlig del af konfirmandens gavebord. Mange oplever for første gang, at de har rigtig mange penge mellem hænderne.

Det er derfor et oplagt tidspunkt at tage en snak med konfirmanden om, hvad pengene skal bruges til - og ikke mindst - hvordan nogle af dem kan spares op.

Det er også ofte i konfirmationsalderen, at barnet får sit første fritidsjob og dermed sine første lønninger. 

Tal med dit barn om økonomi

En snak med barnet om økonomisk ansvarlighed, kan blive en gave til både barn og forældre. Tal med barnet om, hvilke udgifter det selv skal betale, f.eks. tøj og fornøjelser – og få en afklaring af forventningerne til lommepenge fra forældrene, og de pligter der følger med.

Vær åben for en god dialog med dit barn om økonomi, så du fungerer som den gode økonomiske samarbejdspartner. Det er vigtigt at støtte barnet og give nødvendig hjælp og vejledning.

Gode råd til dit barn om økonomi

Her er fire gode råd om økonomi, som du kan give videre til dit barn.

  • Tjek din konto hver mandag morgen
    Gå evt. ind på din konto mandag morgen og spørg dig selv: Bruger jeg penge på ting, der er vigtige for mig? Bruger jeg penge på ting, jeg kan undvære? Kunne jeg have købt tingene billigere et andet sted?

  • Tænk dig om, hvis du mangler du penge
    Hvis du mangler penge, bør du spørge dig selv, om du kan undvære det, du vil købe, om du har mulighed for at tjene lidt ekstra i dit fritidsjob, eller om du kan spare op, så du fremadrettet har råd til det, du drømmer om.

  • Læg budget, så er du altid et skridt foran
    Uanset om du går i skole eller er direktør for en stor virksomhed, er det en rigtig god idé at lægge et budget. Så har du hele tiden overblik over din økonomi.

  • Undgå dyre hurtiglån
    Det kan være fristende med et hurtigt lån til lige det, du har brug for. Det fraråder vi på det skarpeste, da hurtiglån er meget dyre og tager lang tid at betale tilbage. Dermed kan du komme til at betale af på fx en iPad lang tid efter, at den er forældet. 

Et nyt boligskattesystem

Fra 2021 skal vi betale skat af vores boliger efter nye regler. Et bredt flertal i folketinget har indgået forlig om et nyt boligskattesystem.

Mange aspekter at tage højde for

På papiret er meget ændret i forhold til i dag, men gennemgår man de forskellige aspekter af forliget, er det spørgsmålet, om langt de fleste ikke ender med at betale stort set det samme som i dag. Eller måske en anelse mindre. I hvert fald de første år efter, at de nye regler træder i kraft i 2021.

Der er mange ting at holde rede på, når man skal vurdere, hvad de nye regler for, hvad vi kommer til at betale i boligskat fremover, kommer til at betyde.

Kilde: Pengenyt 2, 2017

Med til at komplicere billedet er, at vi betaler to slags skat af vores boliger – ejendomsværdiskatter og grundskyld (som egentlig hedder ejendomsskatter, hvis det skal være korrekt). Så er der spørgsmålet om, hvad vi skal betale skat af – altså, hvordan man vurderer, hvad en bolig er værd.

Og så skal det tages med i betragtning, at det stop for stigninger i ejendomsværdiskatten, der gælder i dag, ophæves i 2021, og at grundlaget for, hvad vi skal betale skat af, derfor vil være væsentligt højere, i og med at boligpriserne de fleste steder er steget betydeligt, siden skattestoppet blev indført i 2001.

Hvad betyder de nye skatteregler for dig?

Der er mange detaljer i det nye forlig, der er indgået. For overskuelighedens skyld får du her et overblik over de vigtigste ændringer.

  • Ejendomsværdiskatter og grundskyld
    Som nævnt betaler vi to slags skat af vores bolig. Ejendomsværdiskatter, der går til staten, og grundskyld, som går til den kommune, vi bor i. Ejendomsværdiskatterne betales af hele boligens værdi, mens grundskylden kun betales af værdien af grunden.
    For at tage ejendomsværdiskatten først, er hovedreglen i dag, at man betaler 1 procent af den del af værdien af ens bolig, der er mindre end 3 millioner kr., og 3 procent af, hvad boligen er værd derudover (dog får man et nedslag på 0,2 procent af begge satser, hvis boligen er købt senest 1. juli 1998).
    Det bliver hurtigt til et stort beløb, når man ser på, hvad boliger er værd mange steder i dag. Der er dog den finesse, at vi siden 2001 har haft et skattestop, som groft sagt betyder, at vi ikke skal betale skat af mere, end boligen var værd dengang.
    Siden har vi mange steder oplevet kraftige stigninger i boligpriserne, og hvis man pludselig ophævede skattestoppet og sagde, at nu skulle alle betale skat efter de gamle satser, men af hvad boliger er værd i dag, ja, så ville det betyde, at mange skulle til at betale måske det dobbelte i boligskat eller mere.

  • Vi skal kun betale det halve - men af meget mere
    Det nye forlig indebærer, at skattestoppet kun gælder til og med 2020. Fra 2021 findes det ikke længere i sin nuværende form, men til gengæld sættes satserne for, hvad man skal betale i ejendomsværdiskat væsentligt ned. De er ikke lagt helt nøjagtigt fast endnu, men man regner med, at den laveste sats bliver 0,55 procent, og at den kommer til at gælde for den del af ens bolig, der efter et forsigtighedsprincip (det vender vi tilbage til senere) vurderes at være mindre end 6 millioner kr. værd. For de boliger, der vurderes at være mere end 6 millioner kr. værd, bliver satsen 1,4 procent for den del, der overstiger 6 millioner kr.
    Satserne bliver altså rundt regnet halveret, men til gengæld er det den aktuelle værdi af ens bolig, man skal betale skat af, og hvis værdien er fordoblet siden 2001, ja, så bliver resultatet stort set det samme, hvis man kun skal betale det halve i skat af den.

  • Vurderingen bliver mere nøjagtig
    Nu kan man selvfølgelig ikke regne med, at værdien af en bolig præcis er blevet fordoblet, og slet ikke alle steder i landet. Er den mere end fordoblet, ja, så kommer man som udgangspunkt til at betale mere i boligskat. Og omvendt, hvis ens bolig ikke er steget så meget.
    Her kommer vurderingen af boligen ind i billedet. En vigtig forudsætning for de nye regler for boligskatten, er nemlig, at politikerne sidste efterår vedtog et nyt system for, hvordan vores boliger bliver vurderet.
    Systemet vil bygge på langt flere data end tidligere og både tage højde for særlige forhold ved den enkelte bolig og særlige forhold ved lokalområdet. Herunder ikke mindst, hvad boliger i området rent faktisk bliver handlet til. Det skulle altså være et langt mere nøjagtigt system end det, man har brugt tidligere.

  • Det første forsigtighedsprincip
    Stadigvæk mener politikerne imidlertid ikke, at systemet vil være 100 procent korrekt. Det mener de ikke, at man kan lave et system, der er, og derfor indfører de et forsigtighedsprincip.
    Det går ud på, at man for en sikkerheds skyld kun skal betale skat af 80 procent af det, som systemet vurderer, at ens bolig er værd. Vurderes den for eksempel til at være 2 millioner kr. værd, skal man altså kun betale skat af 1,6 millioner kr.
    Det gør, at ens bolig skal vurderes til at være hele 7,5 millioner kr. værd, for at man kommer over grænsen på de 6 millioner kr., der gør, at man skal betale den høje sats for ejendomsværdiskatten. Først da overstiger beløbet nemlig grænsen, efter at de 20 procent i forsigtighedsrabat er trukket fra.

  • Grundskylden lægges også om
    Hvad så med grundskylden? Her sænker man for det første loftet for, hvor meget en kommune kan opkræve i grundskyld fra 3,4 til 3 procent, og så omlægger man grundskylden, så kommunerne ikke vil få mere ind i grundskyld med de nye vurderinger, end de får efter de nuværende regler. Det betyder, at man forventer, at den gennemsnitlige sats for, hvad man skal betale i grundskyld sænkes fra 2,61 procent til 1,6 procent.
    Igen en betydelig lavere sats, man skal betale, men altså af de nye vurderinger og dermed af et beløb, som man må regne med, er højere.

  • Forsigtighedsprincip nummer to og tre
    Som det ses, er der gjort en del for, at vi ikke kommer til at betale mere i skat af vores bolig, end vi gør i dag på trods af, at man ophæver skattestoppet. Man kan dog sagtens tænke sig eksempler, hvor det vil ske alligevel, og derfor er der indbygget, hvad man kan kalde endnu et forsigtighedsprincip i det nye skattesystem. Eller rettere sagt to.
    Forsigtighedsprincip nr. 2 går ud på, at ingen, der ejer en bolig i dag eller køber en inden 2021, vil skulle betale mere i skat af boligen, efter at de nye regler er indført, end de gør efter reglerne, som de er i dag. Og her tænkes på den samlede skat. Både ejendomsværdiskat og grundskyld. Sker det, får man simpelthen en rabat på den del, der overstiger, hvad man skulle betale efter de gamle regler. Og rabatten vil gælde, lige til man sælger boligen.

  • Man ved, hvad man har at regne med fremover
    Forsigtighedsprincip nummer tre går ud på, at selv om ens boligskat stiger fra 2021 og fremefter – og det vil den gøre, hvis boligpriserne stiger, så ens bolig bliver mere værd – så vil man ikke skulle betale den højere skat nu og her. I stedet vil den blive indefrosset i boligen, indtil man sælger den. Og så vil man kunne betale den højere boligskat, der er indefrosset gennem årene af det, man tjener på, at boligen er steget.
    Køber man en bolig efter 2021 – eller har man købt en før det – kan man altså regne med, at man skal betale det samme i boligskat år efter år, indtil man sælger boligen. Det kan godt være, at beløbet reelt stiger, men man kommer først til at mærke det, når man sælger boligen, og så vil man kun mærke det på den måde, at man tjener mindre på salget af boligen, end man ellers ville have gjort.
    Man skal betale renter til staten af det beløb, der bliver indefrosset, og hvis man hellere vil betale beløbet med det samme, kan man vælge at gøre dette.

Kilde: Pengenyt 2, 2017

Hvad med boligpriserne?

Alt i alt har politikerne opnået en række fordele med det nye boligskattesystem.

De har fået ophævet skattestoppet, uden at nogen rigtigt vil mærke det i første omgang. De har fået indført et nyt vurderingssystem, og de har fået lagt et loft over, hvad stigninger i grundskylden vil betyde for de enkelte boligejere. Og så har de gjort, at købere i fremtiden vil have sikkerhed for, hvad de skal betale i skat af deres boliger.

Trods alt dette kan der dog tænkes at være typer af ejendomme og steder i landet, hvor købere af boliger, skal betale mere i skat, end de nuværende ejere gør i dag, og det kan selvfølgelig tænkes at få indflydelse på, hvad køberne vil give for boligen og dermed for de generelle priser på den type ejendomme eller i det pågældende område.

Det har for eksempel været nævnt, at priserne på ejerlejligheder i København kan tænkes at falde noget, efter at de nye boligskatteregler er indført.

Udviklingen i boligpriser nogle år frem i tiden er imidlertid svær at forudsige. Også fordi de afhænger af meget andet, end hvad vi skal betale i boligskat.

Vi vil derfor undlade at komme med forudsigelser om udviklingen i boligpriser her. Blot nævne, at alt andet lige kan det nye boligskattesystem tænkes i nogle tilfælde at medføre faldende boligpriser, uden at det klart kan siges i hvilke tilfælde og hvor meget.

Kilde: Pengenyt 2, 2017

Sommerhus

Nu er det billigere at låne til et sommerhus

Folketinget har vedtaget, at man kan låne helt op til 75 pct. af prisen på et sommerhus med realkreditlån mod tidligere 60 pct. Det gør det billigere at belåne sommerhus.

Sommerhuse er med et slag blevet lidt billigere at belåne. I hvert kan man låne lidt mere med et realkreditlån frem for andet dyrere lån. Folketinget har nemlig vedtaget, at hvis man skal købe et sommerhus til en million kr., så må man nu låne op til 750.000 kr. med realkredit mod tidligere 600.000 kr.

De nye regler kan forhåbentlig give flere mulighed for at få drømmesommerhuset. Når muligheden for at belåne mere med realkredit øges, så gør det boligkøbet billigere, hvis alternativet er, at man ellers skal optage anden dyrere gæld for at få sig sommerhus.

De senere år er priserne på sommerhuse blevet holdt i skak, og i nogle egne af landet er de ligefrem faldet, mens det modsatte har været tilfældet på markedet for helårshuse.

Det nye tiltag skal ses i lyset af et politisk ønske om at gøre det billigere at finansiere fritidshuse og billigere at modernisere og renovere eksisterende huse.

De nye regler kan måske få priserne på sommerhuse til at stige lidt, men overvejer man at købe sommerhus, skal man ikke skynde sig af frygt for, at prisen stiger, men i stedet fokusere på, at man køber det rigtige sommerhus, som passer til ens behov og økonomi.

Hvor meget man kan spare afhænger blandt andet af låntype, løbetid, rente og sammensætningen af lån.

Regn på boliglån

Her får du en idé om, hvor meget du kan købe sommerhus for.

Nytlånsberegner

Tab 1

Totalkredit

Hvad har du råd til?

Tab 1

Totalkredit

Friværdiberegner

Tab 1

Totalkredit

Tillægslåneberegner

Tab 1

Totalkredit

Vejledende beregning

Tab 1

Totalkredit